• Shortcuts : 'n' next unread feed - 'p' previous unread feed • Styles : 1 2

» Publishers, Monetize your RSS feeds with FeedShow:  More infos  (Show/Hide Ads)


Date: Wednesday, 06 Mar 2013 08:42

Jonathan LindahlDenne gang har jeg fornøjelsen af at præsentere et gæsteindlæg at Jonathan Lindahl.

Jeg er altid meget kritisk med de indlæg der bliver sendt til mig, men jeg må indrømme, at Jonathan tog mig lidt med bukserne nede. Sjældent har jeg fået tilsendt en så udførlig og gennemarbejdet artikel. Så hatten af for det!!

Grib en kop kaffe og bliv klogere.

Update: Mikkel Kongsfelt fra http://mikkel.kongsfelt.eu har været så venlig at læse hele indlægget op for os. Så hvis du bliver træt af at scrolle eller hellere bare vil have alt den gode information med på farten, så har du nu muligheden for at downloade det hele som mp3. Bemærk dog, at enkelte ting kun giver mening hvis du læser dem.

Download Link (højre klik og vælg “gem som”)

On-Page Søgemaskineoptimering

Har du været i “SEO gamet” et stykke tid, kender du nok allerede til begreberne On-Page SEO og Off-Page SEO. For jer der ikke ved hvad det er, er On-Page kort sagt den søgemaskineoptimering, som du kan foretage inde for domænets rammer. Dvs. optimering af Meta tags, header tags (H1, H2 ..) mm. Mens Off-Page SEO modsat er den søgemaskineoptimering, som du kan foretage dig uden for domænets rammer. Dvs. linkbuilding, sociale medier mm.

Begge ting har en stor betydning for din positionering i SERP. For har du kun optimeret den ene del, vil du i de fleste tilfælde ikke rigtig komme nogen vejene ift. til positionering i SERP. Forestil dig fx en fodboldspiller, som har et stort talent inde for fodbold (On-Page SEO), men aldrig bliver set eller anbefalet (Off-Page SEO). Så vil han ikke rigtig blive til noget. Forestil dig modsat, at alle kender ham (Off-Page SEO), men han egentlig ikke kan finde ud af fodbold (On-Page SEO) – så vil han heller ikke komme nogen veje. Derfor er det vigtigt, at du har styr på begge ting ift. din hjemmeside.

Det skal dog siges, at der i visse tilfælde kan være undtagelser. Jeg ser stadig hjemmesider, som egentlig ikke har styr på deres On-Page SEO, men som har nogen rigtig gode og stærke links, som medfører at de har en høj placering i SERP. Og sådan kan det også være i fodbold – vi kan nok alle undre os over, hvad en mand som Andy Carroll laver på en fodbold bane?

Basale On-Page SEO

Der er visse basale On-Page SEO tips, som du skal have optimeret på din hjemmeside. Fx

  • Unikke og optimeret SEO Title og Meta Description på hver side
  • Optimeret header tags (H1, H2, H3 mm.)
  • Permalinks struktur og URL optimering
  • Redirect til www. eller ikke-www
  • Brødkrummer
  • “Nofollow” tag for affiliate link
  • Hastighedsoptimering
  • Og mange andre ting

Har du ikke styr på dem, vil jeg anbefale dig at læse denne On-Page SEO Guide.

Avanceret On-Page SEO

Jeg vil derimod give dig nogle tips til avanceret On-Page SEO, som du kan kigge på, når du har tjek på de basale. Jeg vil fortælle dig, hvordan du udfører dem i WordPress.

Du vil dog stadig kunne bruge rådene, selvom du ikke bruger WordPress – men der vil ikke være en guide til, hvordan du udfører dem rent praktisk. Har du ikke installeret Yoast’s plugin WordPress SEO, skal du gøre det med det samme – det er et must plugin til WordPress. Yoast’s plugin klarer faktisk ret mange avancerede On-Page SEO faktorer – bl.a. rel=”next”, rel=”prev” mm. – men der er stadig mange ting som kan forbedres. Samtidig er der mange andre indstillinger i Yoast’s plugin, som det er vigtigt, at du foretager dig. Alle disse ting kommes der ikke ind på her, så det kan derfor også anbefales at læse denne WordPress SEO by Yoast Guide og følge den.

1. Optimer kategori arkiv

Har du en blog på din hjemmeside, bruger du sikkert også funktionen “Kategorier”. Det er også en god ide, da det giver en bedre navigering og struktur på din hjemmeside. Ulempen ved “Kategorier” er dog, at de ofte skaber duplicate content – da deres indhold meget ligner bloggens hovedside.

Derfor anbefaler de fleste også ikke at indeksere dem. Men det er egentlig synd, da du med nogle få ændringer kan forhindre duplicate content.

Har du få indlæg og få kategorier, vil jeg anbefale dig at deindeksere dem. Det kan du nemt gøre vha. af Yoast plugin. Gå ind under “Titles & Metas” og derefter “Taxonomies” – og her kan du så “noindex, follow”.

Deindekser Kategori Arkiv

Men for hjemmesider med flere kategorier og indlæg, vil dette være en god ide at optimere dem og indeksere dem.

Overskriften skal være H1

Er overskriften på din kategori arkiv ikke H1 tag, skal du ændre det. Du skal redigere i din category.php. Har du ikke den, skal du bruge archive.php – og har du heller ikke den, skal du bruge index.php.

Koden for overskriften vil ofte se ud som noget lignende den nedenstående kode:

<?php the_title(); ?>

Dette kan dog variere fra tema til tema. Fx ser koden sådan ud på min blog:

<?php } elseif(is_category()){ ?>
<?php _e(“”, “site5framework”); ?><?php $current_category = single_cat_title(“”, true); ?>

Herefter skal der blot indsættes H1 tagget, så det kommer til at se således ud.

<?php } elseif(is_category()){ ?>
<h1><?php _e(“”, “site5framework”); ?><?php $current_category = single_cat_title(“”, true); ?></h1>

Tilføj beskrivelse

Det andet du skal gøre er, at tilføje en beskrivelse af kategorien, som vil blive vist under indlæggene. Dette vil bl.a. adskille de forskellige kategorier fra hinanden, og være medvirkende til at forhindre duplicate content.

Du skal bruge din category.php for at tilføje introducerende beskrivelse. Har du ikke den, skal du bruge din archive.php og har du ikke den, skal du bruge index.php.

Derefter skal du tilføje følgende kode i din fil, der hvor du vil have placeret din beskrivelse – dvs. efter overskriften og før indlæggene.

<?php echo category_description($category); ?>

Herefter vil den beskrivelse som du skriver inde under din kategori, være den beskrivelse, som bliver vist på din kategori. Gå ind under Indlæg > Kategorier > Vælg en kategori. Ud for “Beskrivelse” kan du så skrive din ønskede beskrivelse.

Har du problemer med dette, kan du nok finde en over Odesk, Elance eller lignende, som kan gøre det for dig forholdsvis billigt.

SEO Title og Meta Description

Ligesom på dine andre sider og indlæg, skal du skrive en unik SEO Title og Meta Description for dine kategorier. Dette gør du ved at gå ind i “Kategori” under “Indlæg”, og her trykker du så på den ønskede kategori.

Indlæg - Kategori

Og nederst på siden, kan du så ændre SEO Title og Meta Description vha. af Yoast plugin.

SEO Title Meta Description Kategori

Andet

Husk øvrigt, at du kun skal vise uddraget af indlæggene på dine kategorier – da det vil kunne skabe duplicate content, hvis du viser hele dine indlæg. Og byg så vidt muligt gode og stærke links til din kategori side (både interne og indgående links).

2. Optimer “forfatter” arkiv

Ligesom du kan optimere dine kategorier, kan du ligeså optimere din forfatter arkiv. På min blog er der (på nuværende tidspunkt) kun 1 forfatter, og derfor er det overflødigt at have et forfatter arkiv – da den bare så vil vise alle indlæg på bloggen. Derfor har jeg deaktiveret forfatterarkiverne vha. af Yoast plugin – så linket redirecter til min forside.

Deaktiver Forfatter Arkiv WordPress

Men har du flere forfattere på din hjemmeside, kan det være relevant at have disse forfatter arkiver. Og vil du gerne have dem indekseret af søgemaskinerne, vil det være en god ide at optimere dem (husk at du så ikke skal afkrydse felterne “noindex, follow” og “Deaktiver forfatterarkiverne”).

Opret en Author.php

Der er visse temaer, som har en author.php (bl.a. WordPress standard tema Twenty Twelve). Har du ikke sådan en, skal du oprette en. Åbn fx Notepad og kopier alt indhold fra din archive.php over i den. Slet nu alt indhold efter <?php get_header(); ?> til <?php get_sidebar(); ?> (du kan se det som det røde markeret i billedet nedenunder).

Har du heller ikke archive.php, skal du i stedet bruge din index.php. Der skal du dog bruge en lidt anden metode, og det kan du læse mere om på WordPress egen beskrivelse af Author Template.

Optimer Forfatter Arkiv

Indsæt kode

Nu skal du indsætte følgende kode i mellem <?php get_header(); ?> og <?php get_sidebar(); ?>:

<?php
$curauth = (isset($_GET['author_name'])) ? get_user_by(‘slug’, $author_name) : get_userdata(intval($author));
?>

Indsæt variabler

Og så skal du indsætte de variabler som du ønsker der skal blive vist på siden. Jeg anbefaler følgende 2 variabler:

$curauth->nickname;
$curauth->user_description;

Der findes et hav af andre variabler du kan bruge. Du behøver dog ikke – ifølge min mening – at have andre variabler end disse to, som viser dit kaldenavn og bruger-beskrivelse på forfatter arkivet. Derfor skal du indsætte nedenstående kode efter den forrige kode:

<h2>Om: <?php echo $curauth->nickname; ?></h2>
<dl>
<dt>Info:</dt><dd>
<?php echo $curauth->user_description; ?></dd>
</dl>

Herefter skal der indsættes “The Loop”. Hvordan den kode skal være, kommer an på hvilket tema du anvender. Men du kan se et eksempel nedenunder.

Eksempel

Du kan her se et samlet eksempel på en komplet author.php. Du vil kunne bruge den til din hjemmeside, men designet vil se anderledes ud end på dine kategorier pga. “The Loop”. Du skal derfor ændre koden efter <!– The Loop –> indtil <!– End Loop –>, hvis designet skal passe til din hjemmeside.

<?php get_header(); ?>

<div id=”content” class=”narrowcolumn”>

<!– This sets the $curauth variable –>

<?php
$curauth = (isset($_GET['author_name'])) ? get_user_by(‘slug’, $author_name) : get_userdata(intval($author));
?>

<h2>Om: <?php echo $curauth->nickname; ?></h2>
<dl>
<dt>Info:</dt>
<dd><?php echo $curauth->user_description; ?></dd>
</dl>

<ul>
<!– The Loop –>

<?php if ( have_posts() ) : while ( have_posts() ) : the_post(); ?>
<li>
<a href=”<?php the_permalink() ?>” rel=”bookmark” title=”Permanent Link: <?php the_title(); ?>”>
<?php the_title(); ?></a>,
<?php the_time(‘d M Y’); ?> in <?php the_category(‘&’);?>
</li>

<?php endwhile; else: ?>
<p><?php _e(‘Der er desværre ikke nogle indlæg af denne forfatter’); ?></p>

<?php endif; ?>

<!– End Loop –>

</ul>
</div>
<?php get_sidebar(); ?>
<?php get_footer(); ?>

Vil du læse mere om dette, kan du læse WordPress Author Template. Her kan du bl.a. læse hvilke andre variabler du kan tilføje, og få hjælp hvis du har problemer.

Ligesom din kategori arkiv, er det selvfølgelig også vigtigt at du også gør følgende for dit forfatter arkiv:

SEO Title og Meta Description

Du skal også her skrive en unik SEO Title og Meta Description. Det gør du ved at gå derind, hvor du kan redigere i din bruger, også går allernederst på siden. Der er der en indstilling der hedder “WordPress SEO indstillinger”, hvori du kan skrive det.

SEO Title Meta Description Forfatter

Andet

Hvis du viser noget tekst fra indlæggene – så husk at du også her kun skal vise et uddrag. Og byg også her gode links til siden (både interne og indgående).

3. Sider i stedet for indlæg

Har du et indlæg som er den ultimative kilde for et givent emne, og som er et af dine mest populære indlæg. Så kan der være en god grund til at konvertere den til en side. Det kan der være flere grunde til, og den største er nok følgende:

Keyword density

Hvis du skal have ranket dit indhold på et givent søgeord (fx linkbuilding), har det en betydning, hvor mange gange du nævner dette ord (keyword density), hvor du placerer det, er det i dit H1 tag mv. Alt dette ved du sikkert.

Forestil dig nu, at du har 50 kommentarer på dit indlæg, hvor der ikke er inkluderet dit vigtigste søgeord i kommentarerne (i dette tilfælde “linkbuilding”). Dette kan ret hurtigt ændre din keyword density, og medføre en negativ effekt på din On-Page SEO.

Dette undgår du ved at lave det til en side, hvori det ikke er muligt at kommentere på indlægget. Husk at du kan tjekke din keyword density vha. af Yoast plugin, ved at skrive dit vigtigste søgeord i “Fokus Nøgleord” (i nedenstående eksempel “on-page seo”).

Tjek Keyword Density

Ved derefter at trykke på “Side analyse”, kan jeg se hvad min “Keyword density”, og se om jeg – i følge Yoast – nævner søgeordet tilpas mange gange (i nedenstående tilfælde er den altså for lav).

Se Keyword Density

Eksempler

Der findes mange eksempler på indlæg som er en stærk kilde inde for et givet område, som derefter er blevet konverteret til en side. Af eksempler kan bl.a. nævnes:

4. Fjern dato i SERP

Dette er ikke noget der har betydning for din positionering i SERP, men det er noget der kan øge din CTR i SERP. Hvis folk ser din artikel i SERP og den er flere år gammel, vil de have tendens til at tage en anden nyere artikel i stedet for, da de vil se din artikel som ‘outdated’.

Men det kan være, at din artikel er ‘tidløs’ og derfor sagtens kan anvendes, selvom den er flere år gammel. Det kan fx være en madopskrift på brun sovs. Denne opskrift vil sagtens kunne bruges flere år i fremtiden – og det vil derfor være urelevant, at der vises en dato i SERP. Derudover medføre en dato i SERP, at du kan skrive færre tegn i din Meta Description.

Nedenfor kan ses et eksempel på to opskrifter på brun sovs, hvori der ved den ene vises en dato i SERP.

Dato i SERP

Hvordan fjernes datoen?

Ved at bruge en javascript i stedet for PHP kode, vil datoen blive vist på præcis samme måde for dine brugere, men Google vil ikke længere vise datoen i SERP.

I de fleste WordPress temaer skal du kigge i følgende tre filer:

  • index.php
  • archive.php
  • single.php

Der kan muligvis være flere/færre filer du skal redigere i, afhængig af hvilket tema du bruger. Du skal lede efter en kode lignende denne:

<?php the_time(‘F jS, Y’) ?>

De tre variabler (i dette tilfælde ‘F jS, Y’) kan variere – fx ser koden således ud i mit tema:

<?php the_time(‘M j, Y’) ?>

Den skal du ændre til:

<script language=”javascript” type=”text/javascript”>document.write(“<?php the_time(‘F jS, Y’) ?>”);</script>

Og i mit tilfælde:

<script language=”javascript” type=”text/javascript”>document.write(“<?php the_time(‘M j, Y’) ?>”);</script>

Dette vil fjerne datoen fra SERP, næste gang dine sider/artikler bliver crawlet af Google.

5. Tilføj noindex & nofollow til dine ‘Svar link’

De fleste temaer har den funktion, at du kan svare en given kommentar ved at trykke på et link, med fx teksten “Svar”. Dette er en god funktion til at holde en samtale kørende via kommentarerne.

Svar Kommentar Link

Dette ‘svar link’ vil dog inkludere en kommentar ID i URL’en, som fx kunne se således ud:

www.example.com/example-post/?replytocom=1

Og problemet er, at søgemaskinernes bot vil følge dette link. Men disse sider indeholder præcis det samme som foregående side, og der vil derfor være helt unødvendig crawling. Samtidig kan du også risikere, at søgemaskinerne indeksere det, og da det har det samme indhold som den forrige side, vil det derfor skabe duplicate content.

En måde at løse dette problem på er, at tilføje rel=”nofollow” til alle dine ‘svar links’ og deindeksere dem vha. robots.txt – det vil fortælle søgemaskinerne, at de ikke skal følge linket og ikke indeksere det. En anden løsning vil være at fjerne variablen ?replytocom=1 vha. Yoast’s WordPress SEO plugin. Jeg vil komme ind på, hvordan du gør i begge eksempler.

Manuelt

Vil du gøre det manuelt, skal du gøre følgende.

Du skal først indsætte følgende kode nederst i din functions.php (dog før ?>):

// Add a rel=”nofollow” to the comment reply links

function add_nofollow_to_reply_link( $link ) {
return str_replace( ‘”)\’>’, ‘”)\’ rel=\’nofollow\’>’, $link );
}
add_filter( ‘comment_reply_link’, ‘add_nofollow_to_reply_link’ );

Du kan se et eksempel på det nedenunder:

Replytocom Nofollow

Derudover skal du tilføje følgende i din robots.txt. Du kan finde din robots.txt inde under SEO > Rediger filer.

Disallow: /*?replytocom

Du kan på nedenstående billede se, hvordan det ser ud på et af mine sites.

Replytocom - Disallow - Robots

Yoast’s WordPress SEO

Du kan som sagt også løse dette problem ved at fjerne variablen.  Du skal gå ind under SEO > Permalinks, her skal du checke nedenstående valgmulighed:

Fjern Replytocom Variablen

6. Tillid

At ens hjemmeside signalerer tillid er noget som Google og de andre søgemaskinerne kan lide. Ved at implementere tillid signaler, viser du en autoritet over for søgemaskinerne (og for den sags skyld også brugerne) – som kan betyde en bedre positionering i SERP. Der er flere forskellige ting du kan gøre, for at signalere mere tillid.

Reducer reklamer ‘above the fold’

Google kom med en opdatering – “Ads Above The Fold” – den 19. januar 2012, som medfører at det kan have en indflydelse på din ranking, hvis du har for mange reklame bannere “above the fold”. Således udtalte Google sig ved opdateringen:

“If you click on a website and the part of the website you see first either doesn’t have a lot of visible content above-the-fold or dedicates a large fraction of the site’s initial screen real estate to ads, that’s not a very good user experience. Such sites may not rank as highly going forward.”

Dette har ikke kun en positiv indflydelse på din ranking, men også på din sides brugervenlighed og konvertering. ‘Above The Fold’ er den information som brugeren kan se, uden at skulle scrolle. Skal brugerne scrolle ned for at se dit vigtigste indhold (fx pga. en stor header annonce), vil brugeren måske vælge en anden hjemmeside i stedet for.

Samtidig kan det være forskelligt hvad forskellige brugere ser, da nogen fx kan have installeret toolbars, andre ser din side via deres iPad osv. Du kan vha. Conduct Browser-Size Analysis i Google Analytics se hvor mange procent af dine besøgende, som kan se et specielt område på din hjemmeside.

Login på din Analytics bruger, og tryk på Indhold sektionen, og derefter In-Page Analytics.

In-Page Analytics

Herefter skal du trykke på Browserstørrelse oppe i højre hjørne. Nu kan du holde musen over forskellige steder på din hjemmeside, og se hvor man pct. af dine besøgende, som kan se det område.

Som du kan se på nedenstående billed, kan 76 pct. af mine besøgende på Billigste-Internet se det område hvor jeg har min mus.

Browserstørrelse Analytics

Med det kan du hurtig fastslå om dine besøgende kan se de vigtigste områder på din hjemmeside, eller om fx din header annonce fylder så meget, at dine besøgende ikke kan se de essentielle ting på din hjemmeside.

Engager dine brugere til at kommentere

Har du aktive brugere, som kommenterer på dine indlæg – er det signal om engagement og at du har noget interessant indhold. Du kan gøre brug af følgende metoder til at få flere kommentarer på dine indlæg.

Kan man kommentere på dine indlæg?

Det første du skal have tjekket, er, om man overhovedet kan kommentere på dine indlæg. Det gør du ved at gå ind under Indstillinger - Diskussion og checke nedenstående felt.

Tillad Kommentarer WordPress

Det vil gøre det muligt for brugere at kommentere på dine indlæg. Der findes desuden en masse andre indstillinger, som det kan være en god idé at kigge lidt nærmere på. Du kan læse mere om det på WordPress Codex: Comments in WordPress.

Personaliser din Call-To-Action tekst

Som normalt står der “Skriv en kommentar”, “Skriv et svar” eller lignende ved de fleste temaer. Ved at gøre den tekst lidt mere interessant, kan det højne chancen for at folk gider kommentere. Du kan fx skrive “Hvad er din mening?”, “Jeg vil sætte pris på din kommentar”, “Så er det din tur” eller hvad du finder passende for din hjemmeside.

Har du allerede oversat dit tema vha. af en .mo og en .po fil, er det ligetil at ændre teksten (har du ikke, så læs denne guide). Du skal blot finde teksten vha. af søgefunktionen i Poedit.

Find Kommentar Tekst

Og derefter oversætter teksten til det, som du ønsker.

Skriv Personlig Kommentar Tekst

Og husk at uploade filen igen. Herefter vil teksten være ændret. Hvad du skal ændre den til, kommer lidt an på hvad din målgruppe er. Er din målgruppe fx folk som har viden inde for online markedsføring, har det nok ikke den store effekt om der står “Skriv et svar” eller “Føl dig velkommen til at skrive en kommentar”. Men til folk der ikke normalt kommenterer på diverse blogs, kan det evt. forvilde dem, hvis der står “Skriv et svar”.

Underret personer, når der kommer en ny kommentar

Pluginet Subscribe to Comments er et must, hvis du har indlæg, hvori der kan kommenteres. Dette gør det muligt for brugere at abonnere på dine kommentarer, så de modtager en mail hver gang der kommer en ny kommentar på indlægget. Dette holder samtalen gående, og brugerne modtager en underretning (mail), når du har svaret på deres kommentar.

Der vil komme et lille felt under kommentar boksen, hvor der står “Giv mig besked ..”.

Subscribe to Comments

Igen – er din målgruppe folk, som er vant til at kommentere er det ikke nødvendigt at ændre teksten eller have boksen checket fra starten. Her kender målgruppen denne funktion, og bruger den, hvis de har lyst eller ej. Det kan fx være at brugeren kun kommenterer på en blog pga. linkbuilding, og egentlig ikke er interesseret i at se et svar på kommentaren.

Men er din målgruppe folk som ikke er vante til at kommentere, vil jeg anbefale at redigere teksten lidt. Jeg har den erfaring, at i tilfælde hvor målgruppen ikke er vant til at kommentere, er der ikke særlig mange der bruger denne funktion (nok fordi de ikke helt forstår den). Selvom det vil være meget relevant, da de måske har stillet et spørgsmål som fx “Hvordan ser man Netflix på sit LG fjernsyn?”.

Jeg har derfor oplevet en markant stigning i brugen af denne funktion, ved at redigere teksten lidt (og evt. have den checket fra starten). Så den i stedet kunne se ud ligesom nedenstående eksempel.

Modtag E-mail Kommentar

SEO

Der er et lille problem ved Subscribe to Comments – nemlig at der ikke er nofollow på linket “Du kan også abonnere uden at kommentere”. Og du vil derfor ofte få sådan en fejl i Google Webmaster Tool.

Suscribe to comments SEO

Dette problem kan du løse ved at indsætte denne kode i din robots.txt: Disallow: /comment-subscriptions. Det kan du gøre vha. af Yoast SEO plugin. Du skal bare trykke på “Rediger filer” ligesom på nedenstående billed, også kan du der rette i din robots.txt.

Robots.txt Yoast SEO Plugin

Svar på dine kommentarer (hurtigt)

Ved at svare på dine kommentarer – så hurtigt som muligt – viser du brugerne, at du påskønner deres kommentarer og at du tager dem seriøs. Du kan i indstillinger vælge at modtage en e-mail, når nogle skriver en kommentar eller der er en kommentar til bedømmelse. Så kan du hurtigst muligt få svaret dine brugere.

Du skal gå ind under Indstillinger – Diskussion, og checke nedenstående felter (normalt er de checket).

Send E-Mail Kommentar

Så vil du modtage en e-mail til den e-mail du har angivet i Indstillinger - Generelt.

E-mail WordPress

Integrere Facebook, Twitter mm.

Det kan forhindre visse brugere i at kommentere på dine indlæg, når de skal udfylde visse felter inden de kan kommentere (fx e-mail, navn, evt. webside mm.). Men ved at gøre det muligt at kommentere via deres Facebook, Twitter mv. profil, vil de måske være mere tilbøjelig til det.

Der er flere forskellige plugin (gratis og Premium) til WordPress, som kan gøre det muligt. Jeg vil anbefale dig at bruge lidt penge på pluginet Comments Plus. Her kan du nemt og hurtig gøre det muligt for brugere, at kommentere via deres Facebook, Twitter eller Google bruger. Du skal oprette en Facebook og Twitter App, men det er forholdsvis ligetil, og der er en guide der fortæller hvordan du gør det.

Igen afhænger din målgruppe lidt af om du skal bruge dette eller ej. Jeg vil især anbefale dig at bruge det, hvis dine brugere ikke normalt kommentere særlig meget på diverse blog. Gør du det fx muligt på en blog om SEO, vil det nok ikke have den store effekt.

Andet

Her er andre ting, som signalerer tillid til søgemaskinerne (og brugerne).

  • Link ud til autoritære hjemmesider. Det er et tillids signal, hvis du linker ud til indhold som ses som høj autoritet, og det har en positiv indvirkning ift. ranking. Og sørg for ikke at have døde links på din hjemmeside – det kan du bl.a. tjekke vha. Broken Link Checker, hvis du bruger WordPress.
  • Sociale delinger. Forsøg at få dit indhold delt på de sociale medier. De sociale medier får større og større betydning ift. SEO, og bliver dit indhold ofte delt på de sociale medier, er det et signal om at dit indhold er interessant.
  • Få lavet en “Om os”, “Brugervilkår”, “Privatlivspolitik & Cookies”, “Ofte stillede spørgsmål” (læs denne guide til hvordan du laver en “Ofte stillede spørgsmål” vha. Google Analytics) mm. side. Selv til din mindre affiliate side, kan det være en god ide at tilføje disse sider. Det signalerer både tillid over for læserne, men også søgemaskinerne.

7. Bounce rate og Dwell time

Brugervenlighed er vigtigt for dine brugere, men er også en faktor som Google (efter deres opdateringer) bruger som en ranking faktor – og i den sammenhæng bruges ofte udtrykkene bounce rate og dwell time.

Hvad er bounce rate?

Googles officielle definition på bounce rate er:

“Bounce rate is the percentage of single-page visits (i.e. visits in which the person left your site from the entrance page. Bounce rate is a measure of visit quality and a high bounce rate generally indicates that site entrance (landing) pages aren’t relevant to your visitors. You can minimize Bounce Rates by tailoring landing pages to each keyword and ad that you run. Landing pages should provide the information and services that were promised in the ad copy.”

Dvs. at når en bruger besøger en side på din hjemmeside og derefter forlader den uden at se andre sider på din hjemmeside (enten ved at trykke på ’tilbage knappen’ i deres browser, besøge en anden side, lukke browseren eller skrive en ny URL i adressefeltet) er det et bounce.

Korrelationen mellem Bounce rate og Dwell time

Men forestil dig nu følgende 2 eksempler:

  1. Bruger A besøger en artikel om 5 linkbuilding tips på din hjemmeside, men finder den uinteressant og bouncer tilbage til SERP efter 5 sekunder.
  2. Bruger B besøger en artikel om 5 linkbuilding tips på din hjemmeside, men finder den interessant og bouncer først tilbage til SERP efter 6 minutter og 32 sekunder.

I begge tilfælde bouncer brugeren, men hvis man kigger på besøgsvarigheden giver det et indtryk af, at bruger A ikke fandt nogen brugbart i den artikel, mens bruger B fandt den interessant og først bouncede efter vedkommende havde læst artiklen.

Derfor giver bounce rate alene ikke et retvisende billede af brugervenligheden på din hjemmeside, og det er her at dwell time kommer ind i billedet. Dwell time giver et udtryk for hvor lang tid brugeren var på den givne landingpage. Så ved at bruge bounce rate i korrelation med dwell time, vil man hurtigt kunne antyde at bruger A ikke fandt artiklen nyttig, men det gjorde bruger B til gengæld.

Har en hjemmeside derfor høj bounce rate og lav dwell time er det et signal om, at hjemmesiden ikke giver det som brugerne leder efter.

Google Analytics

Google Analytics kan allerede vise dig disse to komponenter for dine forskellige sider.

GNS Besøgsvarighed Afvisningsprocent Analytics

Dog kan du ikke bruge disse informationer til særlig meget, da Google Analytics måler denne komponent via sidevisninger. Dvs. ved de to tidligere eksempler vil Google Analytics måle det som 100% afvisningsprocent og den gns. tid på siden vil være 0:00:00 – fordi de to brugere ikke har indlæst en ny side på hjemmesiden.

Hvis bruger C derfor besøgte side A i 2 minutter og 3 sekunder og derefter side B (på samme hjemmeside) i 3 minutter, hvor han derefter bouncede videre til en anden hjemmeside. Så vil den gns. tid på side A være 2 minutter og 3 sekunder og afvisningsprocenten være 0 % – mens side B’s gns. besøgstid vil være 0 og afvisningsprocenten vil være 100 %. Altså et uretvisende resultat.

Konkluderingen må derfor være, at vi ikke kan bruge Google Analytics som et pålideligt værktøj til at måle bounce rate og dwell time på ens hjemmeside.

Hvordan løser vi dette?

Det vi egentlig gerne vil vide, er ‘For hver side på min hjemmeside, hvor mange pct. af de besøgende bliver hængende længere end x sekunder?’. Hvad værdien x skal være, kan være til diskussion. Jeg har sat min værdi til 20 sekunder.

For hvis nogen lander på min side og bouncer videre inden for de første 20 sekunder, er det et ret sikkert signal om, at de ikke har fundet det som de søgte. Bliver de længere end 20 sekunder, er de fx begyndt at læse artiklen, se videoen eller lignende – og finder derved indholdet interessant.

Det løser du ved at tilføje lidt kodning til din eksisterende tracking kode, så den kommer til at ud som nedenstående eksempel.

<script type=”text/javascript”>

var _gaq = _gaq || [];
_gaq.push(['_setAccount', 'UA-XXXXXXX-1']);
_gaq.push(['_trackPageview']);
setTimeout(“_gaq.push(['_trackEvent', '20_seconds', 'read'])”,20000);

(function() {
var ga = document.createElement(‘script’); ga.type = ‘text/javascript’; ga.async = true;
ga.src = (‘https:’ == document.location.protocol ? ‘< a href=”https://ssl/” >https://ssl< /a >’ : ‘< a href=”http://www/” >http://www< /a >’) + ‘.google-analytics.com/ga.js’;
var s = document.getElementsByTagName(‘script’)[0]; s.parentNode.insertBefore(ga, s);
})();

</script>

Du skal så huske, at skifte UA-XXXXXXX-1 med din brugers ID. Og vil du ændre på tiden, skal du ændre på hhv. 20_seconds og 20000 (dette er millisekunder, så ønsker du 30 sekunder, skal der stå 30000). Den kode skal du så indsætte i din header efter <head> og før </head>.

Indsættelse af Google Analytics

Bruger du allerede Yoast Google Analytics plugin og gerne vil beholde det, kan du downloade dette plugin fra Iceable. Det vil løse problemet. Det er dog sat til 10 sekunder, så du skal ind og rette i koderne på pluginet, hvis du ønsker et andet antal sekunder.

Hvordan virker dette?

Dette medfører, at dem som bouncer efter de 20 sekunder ikke bliver talt som et reelt bounce – da deres besøgsvarighed indikerer, at de fandt noget interessant indhold. Dette vil samtidig betyde, at du vil se et stort fald i din afvisningsprocent i Google Analytics. I mit tilfælde faldt jeg fra 67,05 pct. den 8. februar til 14,65 pct. den 10. februar.

Fald i Bounce Rate

Dette gør, at vi nu kan få et meget mere pålideligt resultat om hvilke sider, der måske ikke giver brugerne det som de forventer. For at finde disse sider, skal du gå ind under Indhold - Webstedsindhold - Alle sider, og klikke på ‘Afvisningsprocent’ og ændrer sorteringstypen til ‘Vægtet’. Så vil der komme en sorteret liste over de sider med højeste afvisningsprocent vægtet med sidevisninger.

Afvisningsprocent Vægtet

Med det kan du sortere dine forskellige sider, for identificere hvilke sider som du evt. skal forbedre.

SEO

Google bruger ikke data fra Google Analytics. Men der er derimod stor sandsynlighed for, at Google bruger en eller anden korrelation mellem bounce rate og dwell time som en ranking faktor (læs bl.a. Frank Hellerup Madsens indlæg ‘Det kritiske bounce‘ – om hvordan han opdagede, at man kunne blokere forskellige sites fra søgeresultaterne, hvis man dengang bouncede inden 1 minut og 40 sekunder – en funktion som har været mulig og ikke-mulig siden da).

For Google og de andre søgemaskinerne kan godt måle, hvor lang tid der går efter brugeren har trykket på din hjemmeside i SERP, og derefter går tilbage SERP. Og går der her kort tid, er der ret stor sandsynlighed for at dette har en betydning for din positionering. Og jeg kan kun forestille mig, at dette får mere betydning for søgemaskineoptimering i fremtiden.

Forbedre Bounce rate og Dwell time

Så det kan derfor være en god ide at forbedre disse to komponenter – så din besøgende bliver længere tid på din hjemmeside, og at de evt. også besøger andre sider/indlæg på din hjemmeside i stedet for at bounce.

  • Har du en blog, så vis “Relaterede indlæg” i bunden af indlægget. Brug fx WordPress Related Posts, hvis du bruger WordPress.
  • Øg din hjemmesides Load time, så de besøgende ikke skal vente lang tid før de kan se indholdet. Bruger du WordPress, så læs dette indlæg om hastighedsoptimering til WordPress.
  • Optimer dit indhold “above the fold”. Når brugeren besøger din hjemmeside er det første vedkommende lægger mærke til, er dit indhold “above the fold”. Finder vedkommende ikke dette indhold interessant, vælger vedkommende bare en anden hjemmeside i stedet for.
  • Opfordrer brugeren til at læse andet indhold på din side vha. interne links. Det kan fx være et indlæg, en service etc.
  • Brug billeder, infografikker, slideshow, videoer, timeline, lister mm. til at stimulere og fange brugerens opmærksomhed.
  • Pas på aggressive reklamer, især dem “above the fold”. En aggressiv pop-up annonce, stor header annonce eller lignende, kan hurtige få brugeren til at gå tilbage til SERP.
  • Hav en nem og brugervenlig navigation, så brugerne nemt kan navigere videre til andre sider/indlæg.
  • Din sides budskab skal stå klart. Hvis brugeren ikke helt forstår, hvad det egentlig er du tilbyder, vælger de hurtigt en anden side i stedet for.
  • Opdater dit indhold, så det er noget som brugeren kan bruge aktuelt. Har du fx en artikel om “15 Linkbuilding Strategier”, så opdater den. Da brugerne hurtigt vil vælge en anden artikel, hvis rådene var nogle som man kun kunne bruge for flere år siden.
  • Optimer og test dit indhold vha. fx Google Content Experiments. Det kan være at dine brugere bedre kan lide et givet design frem for et andet.
  • Hav et responsive tema. Flere og flere bruger deres mobile enheder (iPad, smartphone mm.) til surfe på internettet, og er din hjemmeside ikke kompatibel med disse mobile enheder, vil du opleve en høj bounce rate.

Ellers kan du få testet din hjemmeside vha. Brugertest. Her tester helt almindelige mennesker din hjemmeside, og taler højt om hvordan du ifølge dem kan forbedre brugervenligheden på dit site.

8. Øg din CTR

Mange fokuserer ofte alt for meget tid på hvilken placering deres hjemmeside har i SERP, frem for at fokusere lidt mere på deres CTR. For målet med at have en høj placering, er ikke den høje placering i sig selv, men at få mere trafik ud af det (som så kan lede til flere salgs, leads mm.). For det er nødvendigvis ikke altid det resultat der har den højeste placering, som opnår flest klik i SERP. Hvilket søgeresultat vil du trykke på som det første på nedenstående billede?

SERP Resultater CTR

Hvis du siger det nederste, er du ikke den eneste. Ved at skille sig ud med et billede og information om opskriften (stemmer, minut tid og kalorier) vil søgeresultat 3 muligvis have en højere CTR end de andre.

Hvad har det med SEO at gøre?

Det betyder, at du ikke altid behøver at lægge rigtig mange kræfter i at få søgeresultat 1 på et givent søgeord, da du vil kunne få det samme udbytte ud af det, ved blot at optimere din CTR. Lad os forestille os 2 scenarier:

  1. Arla har på nuværende tidspunkt har en CTR på 15 % ved brug af billeder og opskriftinformationer.
  2. Arla gør ikke brug af billeder i SERP mm. Men har i stedet for søgemaskineoptimeret deres hjemmeside, så de nu har placering 1 og en CTR på 15 %.

I begge tilfælde har Arla en CTR på 15 %, så de har altså fået det helt samme ud af det. Men det har højst sandsynligt krævet en del større arbejde at få øget deres positionering ift. indførelsen af Rich Snippets. Dvs. at du med langt lavere arbejde vil kunne opnå det samme resultat.

Samtidig kan en høj CTR betyde en stigning i ens positionering, da Google ofte vil tolke det som, at din side er mere relevant for brugerne end de andre sider.

Øg din CTR

Der er her flere metoder til hvordan du kan øge din CTR. Der findes de mange generelle tips, som fx at skrive en fangende SEO Title, Meta Description mm. Dem vil jeg dog ikke komme ind på her (vil du læse mere om det, så tag blot en søgning på Google efter “Increase CTR”, så skal der nok komme masser af gode artikler frem om det). Jeg vil til gengæld komme ind på den lidt mere avancerede del. Her er nogle tiltag som du kan tage i brug, for at øge din CTR.

Rich Snippets

Rich Snippets er en god måde at adskille sig fra de andre i SERP. Rich Snippets er en standard som Google bruger, for at forstå visse data på din hjemmeside. Det kan fx være ved få vist priser på ens varer, personinformation, billeder af opskrifter og meget andet. Der findes rigtig mange Rich Snippets typer – og jeg vil herunder gennemgå nogle af de mest kendte.

Anmeldelse

Ligesom Arla har gjort, kan du få anmeldelser af dine indlæg vist i SERP. Dette adskiller din sides søgeresultat fra de andre søgeresultater, og kan øge din CTR. Jeg er personligt ikke selv specielt glade for dem, da de nemt kan misbruges og derfor ikke giver et reelt indtryk af indlæggets kvalitet. Men i de fleste tilfælde vil de øge din CTR.

Anmeldelse Rich Snippet SERP

Authorship

Et billede af én ved siden af ens søgeresultat kan give en betydelig stigning i CTR. Og der er også mange andre fordele ved at implementere et billede af dig i søgeresultaterne. Vil du lære mere om det, kan det anbefales at læse Henrik Bondtoftes indlæg Authorrank. Og samtidig har Googles bestyrelsesformand i hans kommende bog “The New Digital Age” beskrevet, at du i fremtiden vil kunne booste din ranking via Googles Authorship – så dette er noget som du skal tage seriøst.

Authorship SERP

Få lavet et lækker og fængende billed af dig selv, som du kan bruge – som gode eksempel kan nævnes Henrik BondtofteSøren Riisager og Yoast.

Brødkrummer

Normalt vises webadressen ved søgeresultaterne som i nedenstående eksempel, men det kan du ændre ved at implementere en brødkrumme i stedet for.

WordPress SEO Brødkrummer

Ved at bruge en brødkrummer i stedet for, vil brugeren nemmere kunne navigere i dit sites hierarki, så det kommer til at se ud ligesom nedenstående eksempel.

Yoast SEO Brødkrummer SERP

Video

Du har nok allerede lagt mærke til, at hvis du søger efter musik på Google, vil der ved siden af bl.a. Youtube og Vimeo blive vist en video snippet. Og hvilken er ofte den første man trykker på? Ja, enten Youtube eller Vimeo, eller en anden med videosnippet.

Video Snippet SERP

Har du videoer på din hjemmeside, kan det være en god ide at implementere dette på din hjemmeside.

Hvordan implementere jeg dette?

Dette er blot nogle af de Rich Snippets typer der findes – der findes også Event, Musik mm. snippets. Hvis du gerne vil se hvad der ellers er, og hvordan du implementere det på din hjemmeside, har Google her lavet en god oversigt over de forskellig Rich Snippets.

Bruger du WordPress findes der nemmere metoder at få disse implementeret, nemlig vha. plugins. Af plugins som kan jeg hjælpe dig med dette, kan især nævnes Video SEO for WordPress og Rich Snippets WordPress Plugin.

HTML Entities

HTML Entities er en anden måde at adskille sig fra de andre søgeresultater i SERP. Du kan nedenunder se hvordan Henrik Bondtofte har brugt tegnet ”flueben” i hans Meta Description.

Html Entities

Og der findes faktisk mange andre tegn som du også kan bruge. Du kan bruge dette tool, til at prøve forskellige tegn af. Men hold det på et anstændigt niveau. Det kan hurtigt se spamartigt ud, ved et overdrevent brug af dette.

9. Inviter autoritære gæstebloggere

Dette er måske ikke den mest kreative eller utraditionelle strategi, men er derimod en meget effektiv strategi. Dette kan have en effekt i og med, at Google begynder at se Authorship som en ranking faktor for bestemmelsen af et domænes autoritet. Så ved at have gæsteindlæg fra prominente og autoritære personer inde for din branche på din hjemmeside, vil det øge din autoritet set fra Googles øjne - som vil have en positiv indflydelse på din positionering i SERP.

Ulempen ved denne metode er, at ved de fleste brancher er de prominente folk ikke aktive på Google Plus. Derfor har det ikke ligeså stor effekt, som ved prominente personer i en given branche, som er meget aktive og har mange følger på Google Plus. Men det skal ikke afholde dig fra dette tip, for det er masser af andre fordele ved dette. Bl.a.

  • Det er et kvalitets og tillids signal for dine læsere.
  • Det giver nyt opdaterende indhold til din hjemmeside.
  • Er det et kvalitets indlæg, vil det måske også resultere i en del links, delinger på de sociale medier mm. Altså guf for din sides Off-Page SEO.

Og der mange flere fordele. Her er der noget trin, som du evt. kan følge:

  1. Lav et “e-mail tema”, som du kan bruge når du skal spørger om de forskellige personer vil skrive et gæsteindlæg til din hjemmeside. Så du bare skal ændre navnet (og evt. lidt andre små informationer), når du skal sende det til en anden.
  2. Lav en liste over autoritære personer, som du gerne vil have skal skrive et gæsteindlæg på din hjemmeside. Du kender nok allerede nogen indenfor din branche, og ellers så lav evt. en Google søgning. Ellers så brug Followerwonk, til at se hvem der har mange followers på de sociale medier.
  3. Send derefter mailen ud til dem. Måske kan du tilbyde dem et gavekort til din webshop, din e-bog gratis eller noget helt andet.

Det kan ofte være svært at få de mest prominente navne til at gæsteblogge på din hjemmeside, ved mindre at du kan tilbyde noget værdi til gæstebloggeren (fx at du har mange følgere på din blog, høj PageRank el. lign.).

Der er dog visse du måske har lidt nemmere ved at lokke end andre.

Aktive gæstebloggere

Folk der allerede er aktive gæstebloggere i et given branche, vil være nemmere at lokke til at gæsteblogge på ens blog. Prøv at tage en søgning på Google efter “inpostauthor:fornavn + efternavn” – se et eksempel nedenunder.

inpostauthor Mikael Rieck

Personer der har lanceret et produkt

Personer som lige har lanceret et produkt, vil være mere tilbøjelige til at skrive et gæsteindlæg (givet at de selvfølgelig må skrive om deres produkt). Er godt eksempel på det, er Troels Kjems indlæg her på Antphilosophy om hans Dashboardjunkie: Tjen flere penge med et Google Analytics Dashboard.

Du kan bruge Googles søgeværktøj til at finde disse personer i din branche.

Find Gæstebloggere

Som du kan jf. på ovenstående billede, er der vist søgeresultater som er blevet indekseret inde for den seneste uge på søgeordet “ebook email marketing”. Prøv en søgning på et relevant keyword ift. din branche.

Relationer

Det er altid nemmere at overtale personer, som man har en vis relation til. Har du derfor ingen relationer til den person du vil spørger, så kommenter lidt på hans blog, følg ham evt. på Google Plus og Twitter inde du kontakter ham. Personen vil være mere villig til det, idet han/hun ved hvem du er.

Opsummering

For kort lige at opsummere er det altså vigtigt, at du har styr på din hjemmesides On-Page SEO. Er din hjemmeside ikke optimeret ift. On-Page SEO, får du svært ved at erobre de høje pladser i SERP.

Men inden du begynder på rådene i denne artikel, kan det anbefales, at du først kigger på de mere basale On-Page SEO tips, som fx header tags (H1, H2 ..), brødkrummer, unikke og optimeret SEO Title og Meta Description og mange andre ting. Jeg ser ofte hjemmesider, som ikke har styr på disse basale ting. Og det er ikke kun de mindre affiliate sider jeg ser dette, men også de større hjemmesider som egentlig tilbyder høj kvalitet og har en stærk linkprofil, men pga. af fx dårlig SEO title gør, at de ikke har nogen nævnværdig placering i SERP.

Det kan fx være at de bruger deres firmas navn som SEO title i stedet for en optimeret SEO title. Eller at de ikke redirecte til www. eller ikke-www. og derved går glip af masser af linkjuice. Det vil ikke tage særlig lang tid at implementere disse ting, men det kan altså medføre betydelig forbedring af deres positionering i SERP.

Så få derfor styr på disse ting. Har du så fået styr på dem, kan du så sætte et godt stykke tid af til at følge og implementere rådene i denne guide. Så vil du være rigtig godt rustet, og klar til at erobre de øverste pladser i SERP.

The post Avanceret On-Page SEO appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.

Author: "Jonathan Lindahl" Tags: "Featured, SEO, on-page, optimering"
Comments Send by mail Print  Save  Delicious 
Date: Monday, 14 Jan 2013 19:53

Brug flokmentalitetenHvis man går ned af en gade i en ferieby for at finde en restaurant at spise middag på, vil man ofte opleve, at tjenerne er meget proaktive for at få nogle kunder ind. De ved, at jo flere der sidder på deres restaurant, jo flere forbipasserende vil være tilbøjelige til at vælge den restaurant. Derfor er nogle restauranter den ene dag nærmest tomme, og den næste dag er der en kø.

Når en restaurant er fyldt godt op, så ser vi mennesker det som et kvalitetstegn. Så må den da være god! Det præcis samme gælder i online markedsføring, hvor at udnytte flokmentaliteten bliver mere og mere brugt. Fænomenet er ældgammelt, kaldes social proof og på Wikipedia lyder definitionen således: Et psykologisk fænomen hvor mennesker betragter andres adfærd for at finde den korrekte adfærd i en given situation.

Tænk bare på når du søger i Google. Søgeresultaterne kan indeholde billede af forfatteren, stjerner og hvor mange som har trykket +1 til dem. Alt dette er ikke kun godt, fordi det fylder noget mere for øjet, men også fordi vi bliver bekræftet i, at det er en god idé at klikke ind på en side, når vi kan se, at andre har vurderet den til 4,5 ud af 5 stjerner.

Herunder finder du nogle simple metoder, som du kan implementere i dag for at skabe større social proof og dermed øge din konvertering og dit salg.

Forskellige typer for social proof

Der er forskellige former for social proof, som kan kategoriseres således:

  • Autoriteter
    En autoritet kan både være en ekspert eller bare en som har meget erfaring med det han/hun laver. En autoritet kan også være en blogger eller en der laver podcasts. Du kan bruge autoriteter til at sige god for dit produkt, fx hvis de anmelder dit produkt eller bare omtaler det.
  • Venner
    Der er større chance for at jeg vælger mærke a fremfor mærke b, hvis min ven anbefaler mærke a. Social proof gennem venner ser man blandt andet i Facebook annoncer, hvor man kan målrette annoncer til venner af de der allerede synes godt om dit produkt.
  • Tal
    At bruge tal, som fx “over 5.000 har allerede købt bogen”, kan overbevise mennesker om at handle hos dig. Prøv at grav i din data, er der noget du kan bruge?

Et par simple måder at bruge social proof på

Social proof ved nyhedsbrev

Få flere sign ups til dit nyhedsbrev

Hvis du forsøger at få folk til at melde sig til et nyhedsbrev på dit website, hente en gratis e-bog eller noget helt andet, så prøv at skrive hvor mange der allerede er tilmeldt. Hvis man kommer ind på din side og kan se, at 500 andre allerede får dit nyhedsbrev, så må det jo være fordi, det er godt. Nyhedsbrevssystemer som Aweber og Mailchimp har funktioner, så du nemt kan implementere det. Alternativt kan du runde op og skrive det ind manuelt.

Brug din omtale på Twitter

Er du rigtig heldig, så omtaler folk dig og dit produkt på sociale medier. Et af de sociale medier, som du kan bruge ret smart er Twitter. De har lavet en funktion, hvor du kan embedde et tweet på dit website. Det vil sige, at du kan tage det tweet og sætte det ind på din hjemmeside, eller endda i dit nyhedsbrev, og direkte derfra kan man fx favorite eller retweete.

For at embedde et tweet, så tryk på ‘expand’ i bunden af tweetet, herefter på ‘details’ (ved siden af dato) og tilsidst på embed. Så får du et stykke kode, som du kan indsætte i dit html, der kommer til at se sådan her ud:

Forestil dig, at du forsøger at sælge et kursus via dit nyhedsbrev. Hvad tror du virker bedst, en udtalelse i nyhedsbrevet som anbefaler dig, men som bare er med fornavn og uden billede, eller et tweet fra en rigtig person, som altså har valgt at dele sin begejstring med sine følgere? Jeg har ikke splittestet det, men det kan du jo gøre. Skal du finde ud af om der bliver talt om dig, dit produkt eller dit emne, så brug værktøjet Twazzup.

Sådan gør du Facebookannoncer ekstremt relevante

Facebookannoncer bruger også social proof i deres annonceformat. Du kan vælge kun at vise annoncer til mennesker, som allerede er ven med en som “synes godt om” dit produkt. I alle de tilfælde jeg har kørt annoncer på Facebook, har det konverteret bedre, og simpelthen været en bedre forretning.

Social proof med facebook annoncer

Men du kan gøre annoncerne på Facebook endnu mere relevante med det resultat, at flere klikker på dem og at de som klikker er mere tilbøjelige til at konvertere. Facebook har lavet et nyt produkt, som hedder Facebook Exchange, som er retargeting på Facebook.

Det vil sige, at du kan lave annoncer til personer som allerede har besøgt dit website, og dermed vist interesse i dit produkt. Annoncer bliver mere relevante, da personen allerede kender din virksomhed, men samtidig kan du målrette annoncerne bedre. Med Facebook Exchange kan du smide en række tekster og billeder op i annoncesystemet, og så bliver annoncer sat sammen, efter hvilke produkter den besøgende har set på dit site.

Kombiner så det med sponsored stories, så du ender med, at den som ser din annonce:
- Allerede har vist interesse for dit produkt
- Kan se, at han/hun har en ven som “synes godt om” firmaet/produktet

Facebook Exchange køres gennem tredjepart, se fx Adroll.com.

Jo mere relevant, jo bedre.

Jo mere relevant, du kan gøre social proof, jo bedre. Jo mere jeg som potentiel kunde kan identificere mig med det du skriver, jo større chance er der for, at jeg også vælger at lægge mine penge hos dig.

Et godt eksempel på det er Booking.com. I stedet for at sætte udtalelser på et hotel fra mennesker der er fra den anden side af kloden, kan de se, at jeg er fra Danmark, og jeg får så anmeldelser fra Danmark. Jeg kan bedre identificere mig med en dansker, fordi jeg selv er dansker.

Social proof skal være relevant

Samme tankegang kan du bruge rigtig mange steder. Tænk over hvordan du kan gøre det endnu mere relevant for dine besøgende, jo bedre de kan identificere sig med det, jo mere tilbøjelige er de til at handle hos dig. Sælger du forsikringer, og vil du have flere tilmeldte til dit nyhedsbrev? I stedet for at skrive “500 er allerede tilmeldt nyhedsbrevet”, så skriv “500 andre får tips til at spare penge på deres forsikringer. Det kan du også, tilmeld dig her”.

Spil på frygten for at misse noget

Et element i social proof kaldes “The Fear of Missing Out”. Det betyder simpelthen, at nogle gange er vi mennesker bange for at gå glip af noget, og det kan du bruge i din markedsføring.

Hjemmesiden Marketers.dk har faktisk brugt denne metode fantastisk. Det er et nyt og lukket forum om online markedsføring, som man betaler for at være en del af (en af bagmændene er ejeren af denne blog, men det ved du nok).

De har kun haft åbent for tilmeldinger to gange. Første gang var der kun 150 pladser, og anden gang havde de åbent i 18 timer. Sidste gang, som var i midten af januar, sagde de, at det var sidste gang, der blev åbnet op i 2013. Kommer du ikke med nu, er det altså for sent, og du får ikke del i de mange, mange guldkorn.

Samtidig kombinerede de det med det, man kan kalde ‘Surround sound effekten’, hvor de simpelthen blev nævnt alle steder i den periode salget er åbent. Der blev snakket om Marketers.dk på alle platforme, og det var simpelthen svært at undgå at se. Kombinationen af et hammergodt produkt, at man så det alle steder i en kort periode, og at der var en risiko for at gå glip af noget, hvis man ikke handlede nu og her, gjorde Marketers til en stor succes ved lancering.

Du kan fx bruge dette, når du laver tilbud (dette tilbud gælder kun til kl. 12), ved lagerbeholdning (kun 5 stk tilbage) eller ved forsendelse (bestil senest kl. 18 i dag for at få pakken før jul).

Et andet eksempel er igen booking.com, som er rigtig dygtige til at fremskynde ens beslutning for at booke et hotelværelse. Se herunder, hvor der både er et værelse udsolgt, og vi får at vide, hvornår hotellet sidst er blevet booket, at der “kun er to værelser tilbage”, og hvor mange som ser på det nu. Tør du vente med at booke?

Skab frygt for at gå glip af noget

Start med social proof i dag

Her er tre ting, du kan gøre for at komme i gang med social proof allerede i dag.

  • Få en autoritet til at anmelde eller udtale sig om dit produkt. Husk at mange betragtes som ressourcer. Find ud af, hvem der er en autoritet i din branche. Hvem følger folk på Twitter, hvem skriver de bedste og mest kommenterede blogindlæg? Måske du kan få en udtalelse af en, som din målgruppe respekterer.
  • Sørg for, at du har knapper til sociale delinger på din blog og dit website, og at de kan vise, hvor meget de bliver delt.
    Gøres fx nemt via AddThis. Hvis der ikke er så mange, som har delt og “synes godt om”, så sæt knapperne i bunden af siderne og indlæggene. Det giver mest mening at bede om at dele noget, når man reelt har læst det. Når du begynder at få mange delinger osv., så sørg for også at sætte knapperne i toppen af siden, så folk kan se, at andre synes, det er interessant.
  • Få styr på hvad der bliver sagt om dig på sociale medier, og hvilke anmeldelser der ligger derude. Bruger du det optimalt? Er din virksomhed vurderet godt på Trustpilot, uden at du har været opmærksom på det? Ligger der noget i Google, hvor der bliver talt dårligt om din virksomhed eller dit produkt? Få overblikket og lav en plan for, hvad du skal gøre ved det.

Hvordan bruger du social proof i din online markedsføring? Del dine erfaringer med os andre i kommentarerne.

The post Brug flokmentaliteten i din online markedsføring appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.

Author: "Nikolaj Astrup Madsen" Tags: "Misc., Online markedsføring, social pro..."
Comments Send by mail Print  Save  Delicious 
Date: Monday, 01 Oct 2012 08:55

Virkeligheden er klog - Anmeldelse af Mikael RieckLad mig starte med at komme med en erkendelse… for ca. 6 år siden læste jeg aldrig bøger og havde heller ikke planer om at gøre det.

Efter endt uddannelse hadede jeg bøger og undgik dem for alt i verden.

På et tidspunkt kom jeg dog i kontakt med en rigtig klog mand.

Han sagde nogle ting der gjorde en stor forskel for mig, så dem får du lige her med mine egne ord.

Den bog du ikke læser, vil aldrig kunne hjælpe dig.

Derudover sagde han:

Kloge mennesker har gennem lange liv opsamlet uvurderlig viden og erfaringer. De har brugt måneder og år på at komprimere de vigtigste ting ned i en bog. Hvordan kan du være så arrogant at tro, at du ved bedre og derfor ikke læse bogen?

Ovenstående fik mig til at ændre syn på bøger og siden har jeg læst alt hvad jeg kan komme i nærheden af indenfor personlig udvikling, økonomi, online markedsføring og sundhed (mine fire store interesseområder).

Og det bringer mig til bogen Virkeligheden Er Klog af Thomas Rosenstand. En mand som er dybt involveret i to af disse områder. Nemlig personlig udvikling og online markedsføring. Bogen handler omkring det første af de to emner, men mere om det lige om lidt.

Først et par ord fra forfatteren

Thomas RosenstandBogen blev udgivet i slutningen af 2011 og jeg købte den med det samme. Jeg havde håbet på at være den første køber, men endte som nummer 3 (har jeg fået fortalt). Siden da har hundredvis af andre købt bogen og været meget begejstrede for den (se eksempler her).

I bogens forord har Thomas kort forklaret hvorfor han skrev bogen, men i forbindelse med dette review, har jeg bedt ham uddybe beslutningen lidt:

Baggrunden var dels som skrevet i forordet og dels, at jeg nærmest konstant oplever, hvordan mennesker ligger under for indre bestyrelser, der vil dem det skidt. Og at der er så mange “højtravende” filosofier og talemåder derude, der i større eller mindre omfang styrer det liv, folk selv burde styre. Så udover det rent kommercielle havde jeg faktisk et ønske om at hjælpe dem, der kunne lide, hvad jeg skriver og hvad jeg står for.

Min første tanke

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg i de første 10 sekunder efter jeg hørte om bogen tænkte: ”Er selvudviklingsbog på dansk… hmm…”.

Jeg læser altid på engelsk da jeg synes det engelske sprog (og de engelske forfattere) er langt bedre til at formidle et kraftfuldt og klart budskab. Det danske sprog er efter min mening ikke særlig godt til den del.

Jeg har dog også en enorm respekt for Thomas Rosenstand og hans arbejde, så derfor behøvede jeg ikke mere end 10 sekunders overvejelser. Jeg har ikke fortrudt beslutningen om at købe bogen et eneste sekund.

Vurdering af bogen og dens indhold

I første omgang havde jeg håbet, at jeg kunne give en struktureret anmeldelse fra side 1 til side 130, men det har jeg opgivet. Bogen indeholder så meget information, at det ikke har været muligt. I stedet har jeg valgt at komme med små kommentarer omkring de ting jeg har fundet vigtigst omkring bogen.

Sandheder

En frygt jeg havde da jeg startede på bogen var, at jeg nok havde læst det hele før i de +50 andre selvudviklingsbøger jeg har tygget mig igennem. Og det er som sådan heller ikke forkert og så alligevel…

Sandheder ændrer sig ikke ved at de bliver fortalt flere gange.

Så når jeg læser en bog som denne, vil der være en masse ting jeg kan genkende fra flere af de andre bøger. Det giver lidt sig selv og det er ikke anderledes end hvis man læser mange bøger om online markedsføring eller et hvilket som helst andet emne.

At blive skuffet over at få den samme sandhed fortalt flere gange, giver derfor ikke mening. Om det ligger indgroet i os mennesker ved jeg ikke, men som du kan høre har jeg også lidt af det stadigvæk.

Det får mig til at tænke på et af mine favorit citater:

Gentagelser er alle evners moder” eller på engelsk ”Repetition is the mother of skill”.

Den lille ting der får det hele til at falde på plads

Fordi alle forfattere er forskellige, så vil de samme ting blive forklaret på forskellige måder og med forskellige ord. Det dejlige ved Virkeligheden Er Klog er, at den er skrevet i et sprog der er anderledes end mange andre bøger. Mange engelske bøger kan virke lidt ”polerede” og her formår Thomas at forklare sig klart og tydeligt. Uden omsvøb og med kærlig, men fast stemme. Er du en idiot, så får du det at vide.

At bogen er på dansk tror jeg vil hjælpe mange danskere som stadig ikke føler sig helt trykke ved mange af de engelske fagudtryk. Alene denne lille forskel tror jeg vil gøre en kæmpe forskel for mange læsere og få flere af sandhederne til at trænge ind hvor de gør gavn.

En mand der har taget egen medicin

En ting som gennemsyrer bogen og som jeg sætter stor pris på er, at man kan mærke Thomas’ passion og energi. Alle de områder der bliver behandlet i bogen har han personligt haft helt tæt på kroppen og denne erfaring (og til tider smerte) kan man følge ud gennem bogens sider.

Også dette adskiller bogen fra mange andre jeg har læst. Mange (gode) engelske bøger er skrevet i historieform og det synes jeg som udgangspunkt er en fantastisk måde at skrive bøger på. MEN de har den mangel, at det ofte ikke er forfatterens egen historie den bygger på. Det er altså pure opspind.

Med Virkeligheden Er Klog får du en virkelig historie med virkelig lærdom og det gør den ganske unik.

Den er samtidig dejlig praktisk, så når du læser den, får du en masse redskaber og ideer som du kan bruge på dig selv til at blive et bedre menneske. Derfor er det min varmeste anbefaling at huske kuglepen og papir når du læser bogen.

En bog der skal læses flere gange

Kender du situationen hvor du ser en film du har set før, men denne gang lægger du mærke til nogle nye ting som du ikke opdagede første gang?

Sådan er det også med bøger og derfor er Virkeligheden Er Klog en bog jeg skal læse flere gange. Ved første gennemlæsning var der en masse ting jeg lagde mærke til og noterede. Jeg er dog også bevidst om, at jeg har overset en masse ting og for at få det fulde udbytte af bogen, så skal den læses igen.

Det gode er, at den ved anden gennemlæsning ikke koster ekstra :)

Verbale tæsk

Hvis du er relativt ny her på bloggen, så ved du måske ikke, at jeg gerne vil have tingene uden omsvøb. Sig det som det er og lad os komme videre. Det er noget Thomas mestre i denne bog og det falder virkelig i min smag.

Er du en person der ikke kan overholde dine aftaler, så får du tæsk i denne bog (nok et af mine favoritafsnit i bogen).

Alt er ment kærligt og for at vi som læsere kan lære af det. Er du en sart sjæl, så er det nok ikke bogen for dig.

Er du ikke meget positiv??

Hvis du har læst hertil, så tager jeg hatten af for dig. Jeg ved at dette er et længere indlæg.

Sidder du med en tanke om, at ovenstående virker ufatteligt positivt, så kan jeg kun give dig ret. Jeg synes det er en bog der er værd at læse for alle der gerne vil blive bedre som menneske.

Er det den bedste bog jeg nogensinde har læst? Nej det kan jeg ikke påstå. Vil det være det for dig? Måske, men det kan du kun selv vurdere.

Er jeg enig i alt hvad der står i bogen? Nej det er jeg på ingen måde, men det tror jeg heller aldrig har været meningen med bogen. Der bliver sat nogle tanker i gang og den har fået mig til at genoverveje nogle ting som jeg måske før opfattede som ”sandheder”.

Bogen her kan være en øjenåbner for mange og derfor vil jeg anbefale at du køber den og læser den. Uden den sidste del er det penge ud af vinduet.

Og hvis nogen er i tvivl, så tjener jeg intet på at anbefale bogen. Så ingen affiliate aftaler eller kickback kommissioner her.

Et afsluttende ord fra forfatteren

Her snart 10 måneder efter bogens udgivelse har jeg spurgt Thomas hvad han har fået ud af og lært af at skrive denne bog. Da jeg ved at han er ved at lægge sidste hånd på endnu en bog, så har det i hvert fald ikke afskrækket ham fra at skrive.

Så lad mig slutte med forfatterens egne ord:

…udbytte har – udover et virkeligt godt salg – været, at jeg fra at yde coaching af og til nu gør det ganske jævnligt og til mennesker i alle erhverv og sociale lag. Og faktisk også til et par kendte erhvervsledere i den helt tunge ende af skalaen, der af og til har brug for en jysk mavelanding så at sige. Det hele klares via Skype i øvrigt.

Jeg ville nok ikke kunne leve af det, men det er da blevet en indtægtsgivende del af forretningen :-)

Og så er jeg så ubeskriveligt glad for og stolt over de mange anmeldelser, der ligger derude – og at nogle har skrevet både i mails til mig og på Twitter etc., at min bog direkte har ændret deres liv til det bedre. Det er sådan en rar fornemmelse at gå i seng på.

Hvis du gerne vil læse bogen, så kan den købes på http://www.virkelighedenerklog.dk/

The post Derfor skal du læse Virkeligheden Er Klog appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.

Author: "Mikael" Tags: "Books & eBooks, Personlig udvikling, Vir..."
Comments Send by mail Print  Save  Delicious 
Date: Tuesday, 04 Sep 2012 09:00

Jeg har glædet mig meget til at publicere dette indlæg. Det er langt, men værdien af et dashboard/betjeningspanel må ikke undervurderes. Jeg benytter selv Google Analytics betjeningspanel til optimering af mine egne online forretninger og der er ingen tvivl om, at de er med til at sikre, at jeg optimere de rigtige dele af mine websites. Alt fra hvilke keywords jeg tjener bedst på, til hvilke sider jeg kan hive endnu mere indtægt ud af.

Jeg vil derfor give ordet videre til Troels Kjems. God fornøjelse.

- Mikael

Brug et Google Analytics dashboard til at holde fokus

Uanset om man som jeg primært arbejder med Google AdWords optimering for andre eller som dig måske forsøger at gøre affiliate markedsføring til en levevej, så er en veludviklet evne til at indsamle og fortolke informationer den måske allervigtigste forudsætning for succes. Hårdt arbejde er sjældent nok.

Du bruger sandsynligvis allerede Google Analytics til at opsamle data om de besøgende på din hjemmeside, men er du i stand til at gennemskue de mange data og tage de rigtige beslutninger bagefter?

Farer du også vild i Google Analytics?

Hvis du hører til den store gruppe af hjemmesideejere, der nemt farer vild i de mange uoverskuelige Google Analytics rapporter og derfor baserer beslutninger på mavefornemmelser snarere end fakta, så kan et simpelt Analytics dashboard være din redning.

Et dashboard (på dansk: ”betjeningspanel”) består af en række små widgets, der hver især viser et lille udvalg af de informationer, som Google har opsamlet om din hjemmeside og dine besøgende.

Du kan se et eksempel på et simpelt dashboard til dit affiliate projekt nedenfor:

 

I dette indlæg forklarer jeg først, hvordan du kan designe dit eget dashboard – og bagefter får du et link til et færdigt affiliate-optimeret Google Analytics dashboard, som du kan hente ned og gemme på din egen Analytics profil.

Hvis du ikke allerede bruger dashboard funktionen, så er jeg næsten sikker på, at din reaktion vil være “Hold da op, hvor smart!” :)

Sådan finder du dashboard funktionen i Google Analytics

1)      Log ind i Google Analytics.

2)      Klik på ”Hjem” i den orange hovedmenu

Nu skulle du gerne se det standard dashboard som Google har oprettet for dig. Lad dog være med at bruge krudt på det. Læs i stedet resten af mit indlæg nedenfor.

Hvordan tjener du penge på dine besøgende?

Dette er ikke et blogindlæg om, hvordan du definerer og opsætter konverteringsmål i Google Analytics, men jeg er alligevel nødt til at skrive lidt om emnet.

Uanset hvilken form for affiliate hjemmeside, som du driver, så skal du have de besøgende til at gøre et eller andet, før du tjener penge. Eksempler på indtægtsgivende handlinger (konverteringsmål) kan være:

  • Klik på en AdSense reklame
  • Klik på et link til en affiliate partner (dog kun et delmål, da der ofte skal gennemføres et salg, før du får penge)
  • Udfyldelse af formular (hvis du lever af at sælge informationer videre til håndværkere, flyttefolk, rejsebureauer, etc.)

Alt dit arbejde med optimering af din hjemmeside bør sigte mod dit (eller dine) konverteringsmål.

I praksis er det dog lettere skrevet end gjort at holde næsen i sporet, men hvis du husker at lade en eller flere af dine widgets på dit nye Analytics dashboard visse dig dine konverteringsmål, så er det helt sikkert nemmere at holde fokus.

Dette er som skrevet ikke en guide til opsætning af mål i Analytics, men du får alligevel lige et par links, som kan være handy at have, hvis du ikke allerede har fået sat dine mål op.

Generelt om opsætning af mål i Analytics:

http://support.google.com/analytics/bin/answer.py?hl=da&answer=1032415.

Lidt om sammenkobling af AdSense og Analytics (relevant, hvis din primære indtægtskilde er AdSense)

http://support.google.com/adsense/bin/answer.py?hl=en&answer=2495976

Og hvis du bruger WordPress som platform for din affiliate side, så kan selve trackingen af AdSense aktiviteter (men ikke sammenkoblingen med Analytics) klares ved at installere dette WordPress plugin.

http://wordpress.org/extend/plugins/google-analytics-for-wordpress/

og derefter sætte hak udfor ”Track Adsense” under ”Show Advanced settings” i plugin-indstillingerne.

Brug widgets til at besvare fire vigtige spørgsmål

Affiliate markedsføring er basalt set et spørgsmål om at tiltrække besøgende så billigt som muligt (og gerne helt gratis via en søgemaskine) og så “sælge” dem videre så dyrt som muligt (fx via AdSense, affiliate eller salg af informationer).

For at få et overblik over dit affiliate-projekts sundhedstilstand så har du derfor som minimum brug for at få besvaret følgende fire spørgsmål:

  • Hvor mange besøgende har du?
  • Hvor kommer besøgende fra?
  • Hvor mange besøgende sender du videre?
  • Hvor sender du dem hen?

Sådan opretter du dashboards og widgets

1) Du opretter et nyt dashboard ved at klikke på “+ Nyt betjeningspanel” ude i venstremenuen.

2) Nye widgets tilføjes ved at klikke på “+ Tilføj widget”.

Her får du en guide til opsætning af en række widgets, der kan besvare de fire vigtige spørgsmål nævnt tidligere i dette indlæg.

Widget 1 – Hvor mange unikke besøgende?

Du har brug for at vide, hvor mange mennesker der besøger din hjemmeside.

Antallet af unikke besøgende er ikke et mål i sig selv, men en forudsætning for, at du har muligheden for at tjene penge.

Derudover er det min personlige erfaring, at et stigende besøgstal giver ekstra motivation – også selvom du endnu ikke har knækket koden til, hvordan du tjener penge på dine gæster.

Du kan se indstillingerne for denne widget nedenfor:

Widget 2 – Hvor kommer trafikken fra?

Det er også nyttigt at vide, hvordan folk finder din hjemmeside.

Ovenfor kan du hvor mange besøgende de forskellige kanaler leverer og hvor stor en procentdel af dem, som ikke været fordi din hjemmeside for nylig.

I tredje kolonne kan du også vælge at få vist information om din AdSense indtjening for hver kanal eller måske hvor mange opnåelser af konverteringsmål (fx. en udfyldt formular), som hver trafikkilde sikrer dig.

Hvis en af dine kilder med få unikke besøgende kaster høj indtjening af sig, så var det måske en idé at undersøge, om trafikken fra denne kilde kunne øges?

Widget 3 – Hvilke søgeord giver mest trafik?

Denne widget giver dig et overblik over, hvad folk taster i Googles søgefelt, før de klikker sig ind til din side.

Kolonnen med AdSense-indtjening (eller alternativt en kolonne med “Målværdi pr. besøg” eller “Målværdi”) kan give dig vigtige informationer om, hvilke søgeord der er værd at satse på – og også om du pt. forsøger at søgemaskineoptimere imod søgeord, som der ikke rigtig er penge i.

Husk dog altid, at du har brug for en solid bunke data (typisk mange hundrede besøgende pr. søgeord) før du drager dine konklusioner.

Derudover kan den manglende indtjening være et resultat af eksempelvis dårlig “Call to action” på din landingsside for det pågældende søgeord. Der kan med andre ord sagtens være potentiale i et søgeord, selvom det endnu ikke har kastet indtjening af sig.

Widget 4 – Hvor mange besøgende sender du videre?

For at tjene penge så skal du have sendt dine besøgende videre i systemet.

Denne widget fortæller dig, hvor mange udgående klik som din hjemmeside har.

Du får dog kun vist data i denne widget, hvis du har sat Google Analytics event tracking (hændelsessporing) op på den hjemmeside.

Jeg skal ikke kloge mig på, hvordan det rent praktisk foregår. Alle mine hjemmesider er baseret på WordPress, og der klarer mit Google Analytics for WordPress plugin det hele for mig.

Selve widget’en er sat op som beskrevet nedenfor.

Widget 5 – Hvor sender du de besøgende hen?

Du bør også vide, hvor du sender dine besøgende hen.

Ideelt set så skal du sende hovedparten af trafikken videre til affiliate partnere.

Kvikke læsere vil opdage, at jeg på min hjemmeside Ridehjelm.dk nærmest forærer mine besøgende væk til “tilfældige” hjemmesider.

Det er kun http://www.amazon.de som er et affiliate link (og som en ekstra bonus kan jeg fortælle, at danske ryttere ikke just shopper løs på en tysk-sproget hjemmeside…).

I virkeligheden burde jeg bruge informationerne på denne oversigt til at optimere min indtjening ved enten at pege mine links andre steder hen eller ved at forhandle aftaler på plads med de netbutikker, som jeg sender flest besøgende.

Horsehouse.dk får eksempelvis cirka 1.000 klik om året til en ridehjelm, som koster 3.000 kroner. Det burde jeg tage mig betalt for.

Widget 6 – AdSense – Hvor meget tjener du?

Blot en simpel widget, der viser din totale AdSense indtægt i perioden.

Så hvis du er typen, der tjekker din AdSense statistik hver dag, så se dagens tal i Analytics i stedet og få samtidig overblikket over andre vigtige tal i samme omgang.

Hvis du ikke bruger AdSense, så kan du i stedet få vist eksempelvis antal udfyldte formularer (opnåelse af konverteringsmål) i den angivne periode.

Widget 7 – AdSense – Hvilke sider performer bedst?

Denne widget fortæller dig, hvilke sider der giver dig størst AdSense indtjening.

Indstillingerne kan du se nedenfor:

Widget 8 – AdSense – Hvor er der plads til forbedring?

Denne widget viser, hvilke af dine sider, som har flest unikke besøgende.

Hvis der er sider med mange besøgende og lav CTR (click-through-rate), så er det oplagt at kigge nærmere på de pågældende sider for at få løftet klikraten.

Ofte kan du hente god inspiration fra de sider, som har højest CTR. På disse sider må du jo have gjort et eller andet rigtigt.

Husk dog stadig, at du har brug for flere hundrede sidevisninger for hver enkelt side, før du kan begynde at drage konklusioner.

AdSense- Hvilke sider performer bedst og dårligst Indstillinger

Ovenstående 8 widgets er et godt udgangspunkt til et simpelt dashboard.

Det kan gøres mere avanceret og tilrettes på et utal af måder, men hold det så simpelt som muligt.

Lidt ekstra inspiration

Måling af konverteringer

Som tidligere skrevet kan du også spore eksempelvis udfyldelse af formularer (hvis du samler data og sælger dem til håndværkere, advokater, osv..).

Så kunne dit dashboard se ud som vist nedenfor:

Her er der lagt hændelsessporing ind på kontaktformularens “Send” knap, og denne hændelse (event) er så opsat som et mål i Google Analytics.

Det er også muligt at give denne hændelse en værdi (f.eks. 100 kroner), så der kan tilføjes en tredje kolonne, som viser den samlede værdi af disse konverteringer eller alternativt gennemsnitlig værdi pr. besøg (så du kan se hvilken kilde, der giver dig de mest attraktive besøgende).

Opdeling af affiliate og ikke-affiliate links

Det er også muligt at lave et sæt widgets, der opdeler statistik for udgående trafik i henholdsvis trafik til affiliate partnere og trafik til ikke-affiliate partnere.

I ovenstående eksempel har jeg først brugt WordPress pluginet Pretty Link Lite til at give alle mine affiliate links en pæn URL (og samtidig husket at bede mit Google Analytics for WordPress plugin tracke dem som eksterne links) og derefter lavet to modsatrettede filtre, så hver widget viser enten affiliate links eller almindelige links.

Min widget med affiliate kliks er opsat sådan her:

Tilsvarende kunne jeg lave samme filter på min widget med “hvilke netbutikker får trafik”.

Disse widgets kan du bruge til at holde fokus på at få konverteret ikke-affiliate links til affiliate-links.

Det vil alt andet lige øge din indtjening.

Del dashboardet med andre

Afslutningsvis vil jeg lige huske at nævne, at det er muligt at dele din dashboard opsætning (uden data) med andre og at du kan få dit dashboard tilsendt pr. mail på faste tidspunkter eller ugedage, så du ikke behøver at logge ind i Analytics for at få en status på dit affiliate projekt.

Linket til deling af din dashboard opsætning finder du her:

Funktionen til at afsende e-mail med dashboardets data finder du her:

Mød din nye bedste ven – Google Analytics affiliate dashboardet

For at gøre det nemmere for dig og andre, der har svært ved at finde hoved og hale på Google Analytics, så har jeg netop lanceret www.dashboardjunkie.com, som er dedikeret til Google Analytics dashboards.

Sitet er som udgangspunkt 100% på engelsk, men da jeg får brug masser af positiv dansk online karma for at skabe opmærksomhed omkring mit projekt, så er der lidt ekstra goodies til danske brugere af sitet :)

Du kan derfor hente en fix og færdig udgave af ovenstående Google Analytics affiliate dashboard med danske widget titler på nedenstående side:

http://www.dashboardjunkie.com/danske-google-analytics-dashboards

Hvad kan du bruge det til? og mangler der noget?

Hvis du har spørgsmål eller forslag til forbedringer af dashboardet, så skriv løs i kommentarfeltet.

Jeg er ikke Google Analytics ekspert, men jeg vil gøre mit bedste for at svare dig.

God fornøjelse med dashboardet og dine affiliate projekter :)

The post Tjen flere penge med et Google Analytics dashboard appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.

Author: "Troels Kjems" Tags: "Affiliate Marketing, adsense, dashboards..."
Comments Send by mail Print  Save  Delicious 
Date: Wednesday, 29 Aug 2012 06:33

Call To Action knap testDette er et gæsteblog-indlæg af Thomas Frost fra http://SEO-mand.dk. Thomas bor i Indonesien og driver sine forretninger derfra.

Over det seneste år har jeg lagt ekstra mærke til ham, da han har været meget aktiv på Google+.

Så da jeg fik en mail om jeg var interesseret i et gæsteindlæg omkring splittest af Call-To-Action knapper på en affiliate side, så sagde jeg naturligvis “ja tak”.

- Mikael

Opgave: Optimering af CTR på http://mobilabonnementpriser.dk

Om siden: Finder billigste mobilabonnement, ud fra søgekriterier som taletid, SMS-forbrug og datatrafik, blandt de operatører, der benytter sig af affiliate marketing.

Testsoftware: http://visualwebsiteoptimizer.com/ – split URL test

Indledning – Hvad skal vi teste?

Splittesting er enormt interessant, og den største udfordring er at begrænse sig.

Splittesting kræver ganske mange visninger og konverteringer, før man har et resultat man statistisk set kan stole på. Derfor gælder det om at plukke de lavest hængende frugter først, og når vi taler affiliate, er call-to-action knapper, et rigtigt godt sted at starte.

Det er både nemt og tager kun ganske kort tid at sætte op.

Efter nogle gode indspark fra bl.a. Mikael Rieck her fra antphilosophy.com, Anders Saugstrup og Michael Aagaard, blev det besluttet, at første test skulle være på knappen ”Bestil her”, som vises ud for hvert mobilabonnement.

Denne skulle testes i forhold til ”Mere info”, hvor farven er den samme og kun teksten er ændret.

Tanken er at ”Bestil her” måske er for aggressivt i forhold til, at mange måske endnu ikke er klar til at bestille, men blot søger yderligere information, før de bestiller.

Dermed kan en del interesserede muligvis blive skræmt fra at klikke på knappen, eller ikke finde det interessant, da de dybest set søger flere informationer, før de beslutter sig for at bestille.

Hvilken variation scorer højest?

De to knapper, der er testet, ser således ud:

vs.

Resultat: ~17 % højere CTR på variationen ”Mere info”

Konvertering for hele testen kan ses her:

Grunden til jeg kun oplyser den procentuelle stigning i CTR, og ikke CTR´en totalt, er at kollegaer i affiliatebranchen kan bruge dette tal og sammeligne med deres sider om samme emne, så hellere lade dem gætte lidt ;)

Som man kan se, lå variationen (den lilla) bedst fra start til slut.

For at få et resultat, der er statistisk sikkert nok, har testen kørt indtil vi havde over 900 kliks. Testen kunne sagtens have kørt længere, så vi havde større sikkerhed for om forbedringen er 17 % eller +- nogle procent, men det vigtigste var at finde frem til en forbedring, så vi kan komme videre med flere tests.

I den forbindelse vil jeg dog advare imod at stoppe splittests for hurtigt. Denne test er statistisk valid, selvom den kunne være mere sikker, men man skal ikke stoppe sine tests, før man har et resultat, som man med stor sikkerhed kan stole på.

Brug denne A/B Split Test Significance Calculator for at verificere, at din test har kørt med tilstrækkeligt antal visninger og konverteringer, til at du kan regne med resultatet.

A/B Split Test Significance Calculator

Derfor er den endelige konvertering lavere, end den forøgede CTR

Når man skal vurdere den samlede succes for denne splittest, skal man huske, at se på budskabet på knapperne.

Havde det været en test imellem to knapper med samme tekst, f.eks. ”Bestil her”, hvor man havde ændret farven, ville en øgning på CTR på 17 %, med stor sandsynlighed give udslag i 17 % flere signups i sidste ende.

I dette tilfælde, har vi ændret teksten og budskabet fra at være købs-fokuseret, til at være informations-fokuseret. Så en del af de ekstra brugere, vi sender videre, er måske kun interesseret i information og ikke i køb.

Hvorom alting er, så er en stigning på 17 % i CTR dog bestemt noget, der nok skal slå igennem i et eller andet omfang i sidste ende.

Konklusion

Vi har opnået en øget CTR på 17 %, men vi ved faktisk ikke præcist, hvor meget ekstra salg de giver i sidste ende.

Vi kunne faktisk godt måle dette ved at oprette dobbelte affiliate konti og sætte databasen op med de to versioner af alt.

Dette ville være langt mere tidskrævende, end at opsætte en enkelt knaptest på det eksisterende site. Vi valgte derfor den nemme løsning, da målet i første omgang er at øge CTR gradvist.

Vi er sikre på, vi nok skal få udbytte at øgningen i sidste ende, selvom vi ikke måler det præcist.

The post Affiliate – Splittesting af CTA-knapper appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.

Author: "Thomas Frost" Tags: "Affiliate Marketing, affiliate test, cta..."
Comments Send by mail Print  Save  Delicious 
Date: Monday, 27 Aug 2012 20:38

Dette er et gæsteindlæg fra Steffen Hedebrandt som jeg kan kendt gennem et godt stykke tid. Steffen arbejder i dag hos Elance.com, men bruger sin fritid på affiliate marketing. Nedenstående 6 spørgsmål kan være relevante for alle affiliates at stille sig selv. Lad os hører i kommentarerne om du er enig. Jeg giver hermed ordet til Steffen.

- Mikael

”Tal i vrede, og du kommer til at holde den bedste tale, du nogensinde har fortrudt.”

Sådan sagde Winston Churchill engang.

Helt så galt skulle dette blogpost forhåbentlig ikke gå,  dog er det motiveret af en personlig oplevelse jeg havde i sidste uge med mit website mindmapping.dk.

Dette site har jeg haft i lidt mere end et halvt år og har fået en rimelig trafik op at stå, men samtidig havde jeg følelsen af, at jeg ikke blev betalt nok fra de sites som jeg linkede til.

Om jeg blev betalt nok skal jeg fortælle dig om til sidst, men først vil jeg dele de 6 spørgsmål, som jeg stillede mig selv for at vurdere om jeg ”bliver betalt nok som affiliate?” og som motiverede mig til at tage aktion.

Hvordan ranker det site du leverer trafik til på de ord, du trækker trafik på?

Vi starter i det simple. Hvis du kigger på hvilken trafik dit site trækker organisk fra søgemaskinerne og borer ned i, hvad dine nøgleord for denne trafik er, så bør du hele tiden have en idé om, hvor godt din affiliateudbyder klarer sig på disse nøgleord.

Klarer affiliateudbyderen sig godt og ligger over dig, så påvirker det din værdi negativt og omvendt ranker du bedre, så påvirker det værdien af din trafik positivt.

Hvis du har fokus på andre trafikkanaler end den organiske kan du selvfølgelig også lave en sammenligning af dig og din affiliateudbyder der.

(Her kan min ranking ses på tre søgninger, som er vigtige for mit domæne og min affiliateudbyder ranker ikke på nogen af dem i Google.dk)

Hvor stor en del vil du vurdere din trafik udgør af den totale trafik din affiliateudbyder har?

Når du sammenligner dit eget site med affiliateudbyderens, hvor stor en del af affiliateudbyderens trafik vil du så tro du levere?

Dette er jo ikke helt transparent, men ved at sammenligne Alexa ranks, Page Ranks, Nøgleordsplacering på organisk- og betalt trafik (du kan sikkert også komme på flere parametre), kan du fornemme dig frem til din betydning.

Hvad er din alternativ indtægt?

I og med du læser dette, så er du højst sandsynlig i onlinebranchen og derfor skulle du gerne have en ide om, hvad du vil tjene, hvis du fokuserede dine sider omkring Adsense i stedet for din nuværende (i mit tilfælde) affiliate løsning.

Hvis ikke, så skynd dig at få det testet.

Og skulle du ikke være i onlinebranchen, men har en mere traditionel forretningsbaggrund, så ved du, at når du laver en investering, så skal den vurderes op imod alternativer. Du kan altid enten fastholde din investering, du kan vælge at investere i noget andet eller helt droppe investeringen.

Den samme tankegang bør du altid have omkring dit website og dets forretningsmodel.

Hvad er en bruger / tilbagevendende kunde værd?

Det er et essentielt aspekt  i de mest værdifulde forretninger du ser verden over, at de anskuer deres kunder ud fra en livstidsværdibetragning snarere end et spørgsmål om hvor stor og værdifuld en handel de kan lykkedes med en enkelt gang.

Dette perspektiv er også blevet lagt ned over 2 af de mest opsigtvækkende køb af online virksomheder.

Første eksempel er Instagram. Her betalte Facebook omkring $ 28 per Instagram’s 35 millioner brugere.

Andet eksempel er Facebook selv. I forbindelse med deres børsnotering på $ 42,05 per aktie læste jeg en artikel, der kom med den betragtning, at ved den angivne aktiepris vil det tage Facebook over HUNDREDE ÅR at betale deres aktionærers investering tilbage.

Men på grund af en vurdering af potentialet af Facebook brugerdatabase (tilbagevendende kunder), deres adgang til Big Data og absurde mængde hype blev aktien altså livligt handlet til denne pris.

Spørgsmål du her kan stille dig selv er:

  • Hvor stor en værdi har hver konvertering?
  • Hvor ofte bestilles den?
  • Hvor loyale er kunder i denne branche?
  • Hvor stor en procent del af kunderne, vender sandsynligvis tilbage til affiliateudbyderens side, når de først har lavet en handel der?

Overvej hvorvidt den trafik du sender videre til din affiliateudbyder ikke blot kan skabe én konvertering, men potentielt en ”livstid” af konverteringer.

Derfor bør du medtage i dine overvejelse, hvad værdien for affiliateudbyderen vil være, hvis du skaffer ham en fast tilbagevendende kunde.

Hvor meget værdi har du skabt for sitet i kroner/ører?

I dette spørgsmål er vi noget frem til at fokusere på min case for Mindmapping.dk. I løbet af foregående 6 måneder havde jeg refereret cirka 110 brugere om måneden i gennemsnit til en af mine affiliateudbyderes website. Det havde skabt 145 brugere for affiliateudbyderen, som udbyder online mindmaps.

Hvis vi her bruger Instagrams eksempel som benchmark for hvad en tilbagevendende kunde er værd ($ 28)  (det er endda lavt sat, læs denne artikel på Wired), vil det svarer til, at de brugere jeg har skabt er: $28 * 145 = $4.060 værd for min affiliateudbyder i et tilfælde af salg af virksomheden.

Hvad er du rent faktisk blevet betalt?

Og nu er vi så kommet til sagens kerne, og baggrunden for min irritation, blot 2 af de ovennævnte brugere havde signet op som premiumbrugere hos min affiliateudbyder, hvorfor min affiliate sum på 20% af hver premium signup kun beløb sig til $15 ($15 * 6 kr = 90 kr).

Dette resultat var selvsagt nedslående at konstatere, derfor skrev jeg en ligefrem mail til affiliateudbyderen. Forklarede min situation, hvilken værdi jeg havde skabt dem og at jeg, hvis ikke der skete noget, ville begynde at sende min trafik andetsteds hen.

Jeg blev ikke betalt nok

Vender vi her tilbage til udtrykket alternativ indtægt, så har jeg sendt cirka (6 måneder * 110) 660 clicks over til min affiliateudbyder, hvilket jeg er blevet betalt 90 kr. for, altså 0,14 kr. per click.

Alternativt havde jeg anvendt Adsense på hele mit site ville jeg få et sted mellem 1 og 3 kroner per click. Det vil sige en indtægt på mellem 660 og 1980 kroner.

Ved at undersøge min alternative indtægtsmulighed (Adsense) kan jeg se, at jeg ville kunne tjene mellem 633% og 2100% mere i samme periode. Det udtrykker derfor klart, at mit nuværende setup med affiliatebannere SLET ikke giver mening og, at hvis jeg vil blive ved med at beholde bannerne bør jeg gå til min affiliateudbyder og få justeret den nuværende aftale omgående.

Resultatet af min henvendelse til affiliateudbyderen:

En stigning fra 20 til 40 procent i affiliatefee, samt en lovning på, at de nu vil gå mere aktivt ind i email-marketing for at opsælge deres premium produkt.

Stil dig selv ovenstående spørgsmål. Og vurder så:

Bliver du betalt nok som affiliate?

Hvis ikke, få gjort noget ved det!

Nedenfor ses den mail jeg sendte til min affiliateudbyder:

(Da Antphilosophy er et site, hvor der kommer en del online specialister vil jeg allerede nu gerne appellere til at blogpostet tages som en opfordring til diskussion, frem for den endegyldige sandhed. Supplér derfor gerne i kommentarerne med andre aspekter, som bør overvejes og lad os finde frem til en god værdisættelse af al den trafik vi skaber til vores affiliateudbydere. Måske vi endda er så heldige, at Søren og Mikael vil tage dette op som et emne hos The Industrious Geeks)

The post Bliver du betalt nok som affiliate? – 6 vigtige spørgsmål appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.

Author: "Steffen Hedebrandt" Tags: "Affiliate Marketing, affiliate indtægt,..."
Comments Send by mail Print  Save  Delicious 
Date: Thursday, 05 Jul 2012 12:08

Jeg bliver jævnligt spurgt om hvilke gode bøger og podcasts jeg anbefaler at man læser eller hører. Tidligere har jeg lavet en liste med de podcasts jeg lytter til og dertil vil jeg naturligvis også anbefale det podcast jeg udgiver sammen med Søren Riisager. Vi kalder os The Industrious Geeks og podcastet handler om alt relateret til online markedsføring.

Som disclaimer skal jeg lige nævne, at nogle af nedenstående links er affiliate links og jeg tjener en kommission hvis du vælger at købe gennem disse links.

Denne liste over bøger jeg anbefaler vil løbende blive opdateret efterhånden som jeg læser flere bøger som jeg vil anbefale. Det er langt fra alle de bøger jeg læser der kommer på denne liste.

Mine boganbefalinger

Som du nok hurtigt vil kunne se, så bevæger bøgerne sig meget indenfor emnerne om markedsføring, penge og personlig udvikling. Alle tre ting mener jeg er meget relevante hvis man ønsker at bygge sig en stor og stabil online forretning.

Free Prize Inside - Seth Godin  Purple Cow - Seth Godin  The Greatest Salesman in the World - Og Mandino  Crush It - Gary Vaynerchuck  Rich Dad, Poor Dad - Robert Kiyosaki  Cashflow Quadrant - Robert Kiyosaki

Increase Your Financial IQ - Robert Kiyosaki  The Wealthy Barber - David Chilton  The Five Major Pieces of the Life Puzzle - Jim Rohn  Twelve Pillars - Jim Rohn  The Seasons of Life - Jim Rohn  Multiple Streams of Income - Robert G. Allen

The One Minute Millionaire - Robert G. Allen  Failing Forward - John C. Maxwell  The Leader Who Had No Title - Robin Sharma  Why Your Life Sucks - Alan H. Cohen  The Slight Edge - Jeff Olson  The Automatic Millionaire - David Bach

How to Win Friends and Influence People - Dale Carnegie  How To Be Rich - J. Paul Getty  The Millionaire Fastlane - MJ DeMarco  How To Get Rich - Felix Dennis  Don't Make Me Think - Steven Krug  The 4-Hour Work Week - Timothy Ferriss

The post Gode bøger jeg vil anbefale appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.

Author: "Mikael" Tags: "Books & eBooks, Anbefaling af bøger, Go..."
Comments Send by mail Print  Save  Delicious 
Date: Wednesday, 25 Apr 2012 21:45

Dette bliver et relativt kort indlæg. Google er i disse dage i gang med at rulle forskellige ændringer ud (intet nyt i det) og har du været med i SEO-spillet længe, så har du muligvis brugt en masse forskellige “taktikker” der har virket fint tidligere. Mange af dem ser nu ud til at kunne få dit site til at ranke dårligere og derfor vil jeg anbefale dig at se nedenstående video fra SEOmoz.

Mange har en holdning til Rand, men personligt kan jeg godt lide hans måde at præsentere på. Han er muligvis lidt mere “hellig” end godt er, men når man er sådan en offentlig figur som ham, så kan jeg godt forstå det.

Er din side blevet ramt og dine rankings faldet eller er du bange for at det kommer til at ske, så følg de 6 råd du får i denne video.

Når du så er færdig med videoen, så vil jeg lige give dig et link til en lidt ældre artikel omkring vigtigheden af variation i dine links. Den er skrevet for over et år siden af Henrik Bondtofte (CEO hos JustSearch) og forklarer rigtig godt hvorfor og hvordan du bør variere dine links. I disse tider er det langt vigtigere end det har været før.

The post Over-optimering af hjemmesider appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.

Author: "Mikael" Tags: "SEO, ankertekster, links, optimering"
Comments Send by mail Print  Save  Delicious 
Date: Wednesday, 14 Mar 2012 20:17

Nu er der mange der har bedt mig skrive dette indlæg, så tænkte at jeg hellere måtte få det gjort. Jeg vil dog gerne sige med det samme, at det IKKE bliver et teknisk ”sådan gør du indlæg”, men nærmere et ”se hvad der skete for mig”. Så nu er du advaret!

Du får her hele historien fra A-Z.

UPDATE: Glemte at sige, at siden kører på det billigste af webhotellerne fra Meebox.

Average Page Load Time

I forbindelse med at jeg var ved at undersøge et af mine sites i Google Analytics, så kom jeg til at kigge nærmere på den sektion der omhandler ”Site Speed” (findes under ”Content”). Beklager hvis du kører din GA på dansk, men jeg bruger kun den engelske version.

Her opdagede jeg, at det pågældende site havde en ”Avg. Page Load Time (sec)” på 5,94 og det syntes jeg umiddelbart lød af ret meget. Siden indeholder mange billeder, så jeg kunne godt forstå at det ikke blev verdens hurtigste site, men jeg har trods alt haft to meget kompetente personer inde og hjælpe mig tidligere, så troede egentlig ikke at det kunne blive meget hurtigere.

Gammel load time i Analytics

Twitter kommer til hjælp

Hver gang der er noget jeg er i tvivl om, så har jeg fået for vane, at spørge på Twitter. Jeg har en fantastisk skare af super dygtige mennesker der følger mig og jeg får næsten altid 5-10 svar i løbet af få minutter. (Jeg er jer alle meget taknemmelig).

Mit spørgsmål lød som følger…

Twitter spørgsmål

Jeg fik flere svar tilbage, men de mest udførlige svar (som til sidst endte med at jeg modtog en mail) kom fra Kim Tetzlaff (@ktjmediadk som driver siden KTJ-Media.dk.

På den mail Kim sendte til mig, kunne jeg læse, at han havde styr på sine ting. Jeg vil tillade mig at referere hvad han skrev i e-mailen, da jeg som sagt ikke er super teknisk og helst ikke vil skrive noget forkert.

Problemet med det at måle hastigheder er at der er så mange ting som spiller en rolle.

Her er bare nogle af tingene:
- Land (fx har jeg set loadtider på min hjemmeside, på op imod 25 sek fra et europæisk land)

- Internet udbyder, nogle er lidt bedre end andre.

- Netværket og dets belastning i besøgsøjeblikket. jo flere der bruger en linje jo langsommere vil hjemmesiden blive hentet.

- Hvor mange ting der sker på computeren der ser, jo flere ting en computer laver, jo langsommere køre den og jo langsommere loader hjemmesiden.

- Selvfølgelig antallet af elementer og ikke mindst javascript på en hjemmeside

- andre elementer og javascripts, fx addthis etc.

- Tid på dagen :)

Ja som du nok kan se er der så mange ting der spiller en rolle at man rent faktisk ikke kan få et helt præcist tal med nogen eksterne værktøjer.

Så derfor skal man helst bruge forskellige værktøjer til det, jeg bruger blandt andet:

- Webmaster tools og GA
- Pingdom
- Alexa (fortæller også hvor hurtigt siden hentes)
- ChartBeat (du kan se eksempel på amino her: http://chartbeat.com/dashboard2/?url=amino.dk&k=3d426203b0da6e4b7ff71db339cc6164) det er live.
- http://www.websiteoptimization.com/services/analyze/
- http://www.iwebtool.com/speed_test
- Google Page Speed (Primært til at se på om der er elementer der kan gøres bedre)
- Yslow (Til at se på om elementer der kan gøres bedre)

Vi udvekslede et par mails frem og tilbage for at jeg lidt bedre kunne forstå hvad Kim evt. kunne gøre for mig. Som sagt havde jeg allerede haft gode mennesker til at hjælpe, så forventede ikke noget. Nævnte også for Kim, at hvis han kun mente at han ville kunne forbedre load tiden med 5%, så var jeg ikke interesseret i at betale for hjælpen (dygtige folk koster gode penge).

Pingdom er god til test

En ting er, at Google Analytics viste næsten 6 sekunder i gennemsnit, men det er ikke det samme som at andre tools ville vise det samme. Så jeg måtte jo teste hvad Pingdom kunne komme frem til.

Det var desværre endnu mere nedslående og ramte hele 6,65 sekunder.

Så jeg spurgte Kim om han mente at han kunne gøre noget ved det og det mente han absolut (jeg var stadig skeptisk).

I løbet af næsten ingen tid havde han været igennem siden og lavet sine små tryllerier. Jeg ved at der er nogen derude som gerne vil vide hvad han har gjort, men jeg må erkende, at jeg ikke helt forstår det.

Det er noget om at omdanne php-forespørgslerne til html i baggrunden således at de besøgende kan få præsenteret html direkte i stedet for at vente på at den bliver genereret (beklager hvis jeg har misforstået noget).

Hvad blev resultatet så?

Som sagt gik der nærmest ingen tid (det har vel taget en time eller to) og så var Kim tilbage med et link til Pingdom http://tools.pingdom.com/fpt/ hvor han havde kørt en ny test. Resultatet var utroligt!!

Ny page load time

Ny page load time i tal

Fra en load time på 6,65 sekunder til en tid på 1,40 sekunder. Vi taler altså en reduktion af tiden på hele 79% !!

Og husk igen, at siden havde været igennem to eksperter (og JA de er eksperter og super dygtige). Derfor valgte jeg også at skrive ud på Twitter og kalde Kim for en troldmand. Jeg var (og er) stadig målløs.

Troldmand

Ændringer i Analytics

Da alt dette er sket i dag, så kan jeg ikke ikke se hvordan grafen i Analytics kommer til at ændre sig, men jeg forventer at se et skarpt fald i kurven. Derudover er det også blevet en ren fornøjelse at surfe rundt på siden, men det gør omvendt også, at alle mine andre sider virker langsomme i forhold.

Så det bliver helt sikkert ikke sidste gang jeg hyrer Kim til at optimere mine WordPress sider. Han er som sagt ikke billig i timen, men han er hurtigt og resultatet ovenfor taler vist for sig selv.

Du kan finde Kim her: http://www.ktj-media.dk/

The post WordPress hjælp til (markant) bedre load-hastighed appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.

Author: "Mikael" Tags: "Wordpress, Hurtig Wordpress, Hurtigere l..."
Comments Send by mail Print  Save  Delicious 
Date: Tuesday, 03 Jan 2012 21:22

Mange i SEO branchen har længe talt om hvor fantastisk Claus Valgrens tool Sitexploration er, men jeg må blank erkende, at jeg har haft svært ved at se det. Ikke fordi det ikke LØD fantastisk, men fordi jeg via den gratis konto man har mulighed for at oprette, stadig ikke har kunnet finde ud af at bruge tool’et til noget nyttigt.

Jeg har derfor været lidt efter Claus for at få ham til at lave nogle brugervenlige videoer som ikke bare vidste HVAD man kunne, men nærmere små simple guides til hvordan man aktivt kan bruge det gode værktøj.

Claus er en smart mand, så han sprang til og sagde, at jeg da bare kunne komme forbi og optage videoer sammen med ham. Det har jeg nu været og resultaterne er dem du ser herunder.

Jeg vil dog gerne beklage den meget dårlige lyd… vi havde ikke en særlig god mikrofon til rådighed.

Kopier dine SEO konkurrenters links

Uanset om du arbejder med søgemaskineoptimering på hobbyplan eller professionelt, så kender du sikkert til problematikken om at finde på nye steder at få links fra. Det tager tid at finde nye og gode steder og ofte springer du måske over hvor gærdet er lavest og genbruger nogle af dine gamle ressourcer.

Ikke at der er noget galt i det, men i nedenstående video viser vi dig hvordan du finder alle de steder dine konkurrenter har fået links fra og hvordan du let kan danne en lang liste som du så enten kan gennemgå link for link eller alternativt outsource til din link-builder (f.eks. i Filippinerne).

I Sitexploration har vi valgt at tage udgangspunkt i det meget konkurrenceprægede marked omkring bredbånd og baggrunden er, at det er et marked hvor folk bygger rigtig mange links på mere eller mindre lyssky metoder.

Vi fik gravet os frem til nogle rigtig ”sorte” links som nogen brugte, men det valgte vi ikke at tage med i denne video, da det ikke umiddelbart er til at kopiere.

Er du interesseret i at finde disse sorte links, så er det bare at få dig en konto hos Sitexploration og gå i krig selv. Det er gratis at prøvet det hele af i 30 dage. Derefter er prisen sølle 20 EUR pr. måned og arbejder du bare semi-seriøst med SEO, affiliate eller andre former for online forretning, så er de penge meget hurtigt tjent hjem.

Selvom du ikke er på markedet for bredbånd, så virker metoden stadig fint. God førnøjelse:



Link profiler i Sitexploration

Det var en stor fornøjelse at sidde ved siden af Claus og spørge ind til hans tool. Når du ser nedenstående video, så vil du måske lægge mærke til, at der er ændret lidt i en af graferne. Jeg spurgte Claus om det var muligt at sammenligne linkprofiler baseret på pagerank og det var det umiddelbart kun via et søjlediagram, som jeg ikke følte, gav et godt overblik.

Det er nu ændret til at blive en linje-graf (Claus har lovet at begge muligheder vil komme med i en fremtidig opdatering) og i nedenstående video kan du se hvordan to bredbånds-konkurrenter har forskellige linkprofiler og hvorfor den ene måske ikke ranker lige så godt som den anden.

Det interessante er, at det ikke er flere links med HØJ pagerank der er brug for, men derimod links med LAV pagerank der mangler i det samlede billede.

Men du kan selv se her hvad vi fandt. Igen skal jeg beklage den dårlige lyd.



Personligt er jeg nu overbevist om, at Siteexploration er et værktøj jeg have i min værktøjskasse.

The post Kopier dine konkurrenters links med Sitexploration appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.

Author: "Mikael" Tags: "SEO, Videos, SEO links, Sitexploration"
Comments Send by mail Print  Save  Delicious 
Date: Monday, 28 Nov 2011 21:19

Med mere end 700 downloads (i skrivende stund 745) af min e-bog Den Komplette Guide Til Passiv Indkomst På Nettet har det været meget tydeligt for mig, at der er et kæmpe behov og ønske fra mange danskere om at lære hvordan man kan tjene nogle penge via internettet.

Umiddelbart efter e-bogen blev tilgængelig, frigav jeg en masse interviews med personer som har vist at det kan lade sig gøre, at opbygge en god indtægt via hjemmesider. Metoderne har været lidt forskellige og emnerne har været alt fra gourmet mad til det at flytte hjemmefra, men fælles er, at de har succes med det de laver.

Derfor vil jeg nu endnu engang forsøge at give dig lidt ekstra blog på tanden til at komme i gang (eller sætte farten op).

Jeg har interviewet Dennis Drejer fra www.dennisdrejer.dk. Med sine kun 22 år er det lykkedes næsten at hente 100.000 kroner ind om året… alene på Adsense. En meget imponerende præstation. Men nu vil jeg i stedet giver ordet over til Dennis selv.

Interview med Dennis Drejer

Hvad hedder du og hvor gammel er du?

Dennis Drejer
Mit fulde navn er Dennis Svingholm Drejer og jer er født i juni 1989, hvilket i skrivende stund gør mig til 22 år gammel (Ung om man vil). Jeg bor og er opvokset i Skive, Midtjylland.

Hvad laver du til dagligt (arbejde/studie)?

Jeg arbejder til dagligt som IT-chef hos Cykelpartner.dk (Webshop) og On Gear ApS (Import af cykeldele, spinningsko og meget andet relateret til spinning og cykling).

Her står jeg for programmering af webshop og bagvedlæggende systemer. Ud over det står jeg også for konveteringsoptimering, søgemaskineoptimering og markedsføring.

Både markedsføring i form af affiliate markedet, Adwords og alt det andet. Jeg har altså et meget all-round job, som jeg er rigtig glad for og som giver mig de helt rettet udfordringer i dagligdagen.

Ved siden af min fuldtidsstilling arbejder jeg flere timer hver uge på min egen virksomhed hvor jeg arbejder med affiliate marketing, Adsense og andre indtægtskilder, som kræver meget lidt vedligeholdelse.

Jeg er stor tilhænger af ”The 4-Hour Workweek”, som mange andre der arbejder med det samme.

Nogle uger bruger jeg 2 timer på mine sites, andre uger kan jeg bruge 30 timer på det. Så det svinger rigtig meget.

Hvornår fandt du første gang ud af at du kunne tjene penge på Adsense og hvordan?

Puha, det er jo faktisk ved at være rigtig længe siden (Siger jeg og er kun 22). Jeg kan datere min første Adsense konto tilbage til 16/5-05. Her tjente jeg ikke rigtig penge og det endte da også med at kontoen blev lukket.

Hvorfor den blev lukket kan jeg ikke huske og hvorfor jeg i sin tid oprettede den kan jeg heller ikke huske (Alderen trykker). Et er dog sikkert og det er at jeg helt sikkert har set nogle af de store hjemmesider ude på internettet bruge Adsense og tænkt ”Kan de tjene penge, så kan jeg fandme også!”.

Derefter er det først omkring starten af 2007 hvor jeg tjener mine første penge på Adsense helt præcis 8,53 kr. i perioden fra 01/01/2007 – 31/01/2007.

En af de ting der senere virkelig har givet mig blod på tanden er Martin Thorborg og hans spark i røven. Jeg elsker hans indlæg og især videoer. Man får virkelig en følelse af at der bare skal ske noget NU! Videoerne giver ekstra energi og har hjulpet mig igennem mange timers kedeligt fodarbejde.

Jeg kan anbefale jer alle at høre dette indlæg, som sparkede mig for alvor ind i Adsense og affiliate marketing: http://www.amino.dk/media/p/279201.aspx

Hvor mange sider har du som du tjener penge på (Adsense) i dag? Og har du haft flere/færre tidligere?

I dag har jeg 3 sider hvor jeg trækker hovedindtægten af mine Adsense-kroner, men jeg supplerer mange af mine sites med Adsense i bunden eller på relevante placeringer.

Et eksempel på en supplering med Adsense kunne være i bunden af www.billig-ps3.dk. Dette giver de besøgende ekstra relevante informationer, hvis det skulle vise sig at de ikke kunne finde den på min side eller hvis de ønsker at læse mere om emnet.

Jeg har tidligere sammen med flere venner/kollegaer bygget websites udelukkende med henblik på at tjene penge på Adsense. Disse sites er enten blevet solgt eller lukket. Så i dag har jeg færre sites end jeg havde for et par år siden, men jeg tjener flere penge (Som jo er målet).

Hvor lang tid gik der fra du startede til du tjente dine første 100 kr. og til de første 1.000 kr. om måneden?

De første 100 kr. pr. måned kom allerede i april 2007 og det fortsatte pænt i de næste 6 måneder.

Lidt senere i 2007 fandt jeg dog sammen med to gode venner en meget stor niche, som overhovedet ikke var udnyttet. Derfor kunne vi i oktober 2007 hente hele 12.812,06 kr. De gode tal fortsætter et par måneder indtil vores sites ikke er relevante længere og derfor mister den gode trafik (Hvorfor det pludselig døde igen er en længere forklaring, som jeg ikke kan give her offentligt for alle).

Vi skal faktisk helt frem til marts 2009 før jeg runder minimum 1000 kr. pr. måned fast.

Hvad ser du som den største udfordring når du skal tjene penge på Adsense?

Min dovenhed. Det er helt klart min største udfordring.

Jeg vil meget gerne se resultater hurtigt – Helst i går. Jeg har svært ved at sidde og arbejde intenst med de samme sites gennem de første måneder, men alligevel ved jeg at fodarbejdet er det som giver de store frugter i sidste ende.

Derudover er det naturligvis altid en udfordring at finde sig et niche-område, da konkurrencen er blevet større på næsten alt. Men de findes der ude og der er mange endnu! Har man svært ved at finde et må man jo bare banke en konkurrent :-)

Er det lettere/sværere i dag at tjene penge på Adsense og hvorfor?

Generelt er det blevet svære for nye at tjene gode penge på Adsense. Men for mig synes jeg, at det er blevet lettere. Det kan måske lyde lidt dumt, men her er forklaringen:

Generelt er mange flere blevet opmærksomme på SEO, online markedsføring og de nemme penge. Det giver en større konkurrence på hele markedet.

Min fordel er at har jeg været i racet forholdsvis længe, hvilket giver mig et forspring. Jeg har allerede lavet alle fodfejlene, såsom dårlige indekseringer, forkert placerede annoncer osv.

Den vigtigste ting til at jeg har fået det nemmere ved at tjene penge på Adsense, er nok at jeg er blevet meget bedre til at læse markedet og søgninger, samt min viden om SEO kun er blevet større.

Har du primært danske sites, engelske sites eller en blanding? og hvorfor?

Udelukkende danske.

Jeg har endnu ikke haft tid/turde bruge/spilde min tid på det. Så længe jeg ser muligheder i det danske marked vil jeg arbejde med det, men jeg skal helt sikkert have udforsket det engelske marked på et tidspunkt.

Hvordan ser du fremtiden for Adsense?

Jeg synes Adsense’s fremtid ser rigtig godt ud!

Google er rigtig dygtige til at holde deres services ved lige og jeg ved, at de løbende forbedre alt hvad de kan på både Adsense, Adwords og alle deres andre værktøjer.

Det vil med tiden give endnu bedre og mere relevante annoncer, som igen vil give større chance for at besøgende vil klikke på dem = Penge i kassen.

Hvad er de største fejl du har begået i forhold til Adsense?

Jeg glemte i en periode i starten at overholde Adsense’s programpolitikkerne på forskellige tests sites.

Hvis man først bliver udelukket fra Adsense er det meget svært at komme ind igen! Så se at få læst dem og lad for gudsskyld (Jeg er ikke troende!!) vær med at klikke på dine egne annoncer. Google opdager det og suspendere din konto.

Lad ligeledes vær med at placere annoncer så du får fejl klik på dem. Det er som at pisse i bukserne – Først tjener man penge på det, men man ender med stort sandsynlighed med at få lukket din konto.

Hvad har du haft mest succes med?

Hmm… Det afsløre jo lidt min hemmelighed, men det har noget at gøre med de ting der sælges allermest over nettet (Så kan du jo lige tænke lidt over den ;-) ).

Derudover er jeg rigtig glad for de helt store annonceblokke, de giver efter min mening den bedste indtjening og dermed resultat.

Hvordan har diverse Google opdateringer påvirket dine Adsense sider?

Jeg kan ikke se nogen ændring endnu, overhovedet. Dermed ikke sagt at jeg er åndet lettet op. Spørg mig igen om 2-3 måneder, så tør jeg give et bedre svar.

Regner du med at lægge mere eller mindre energi i Adsense sider fremover og hvorfor?

Det er lidt svært at sige lige nu. Jeg har en affiliate del (Hvor jeg får procenter af salg) som går forrygende! Det er her jeg i første omgang vil lægge endnu mere tid.

Skulle der blive tid til overs vil denne tid blive lagt i at arbejde på nye Adsense sider.

Men om jeg lægger mere eller mindre energi i Adsense-projekter er lidt svært at svare på. Hvis det er min energi der spørges på, så forbliver den nok det samme niveau.

Er det derimod også energi i outsourcing, så vil jeg nok lægge mere energi i det. Jeg arbejder på forskellige planer om at starte med nogle unge under 18, som skal skrive for mig på mine Adsense sites.

Hvis du skulle give 3 råd til nye personer der gerne vil tjene 1-5.000 kroner ekstra om måneden på Adsense, hvad ville de så være?

De tre råd jeg gerne vil have haft da jeg startede var:

1. Bliv ved og ved til du ser resultater. Tilføj indhold løbende.

2. Husk at overhold alle Adsense programpolitikker.

3. Hav altid øjne og øre åbent. Måske overhører du familie eller bekendte snakke om et emne, som kunne være et godt niche-marked uden konkurrence.

Laver du A/B tests på Adsense og hvordan har det i så fald påvirket din indtægt?

Nej, det kan jeg kun med skam sige at jeg ikke gør. Jeg er simpelthen for doven og jeg ved godt at jeg måske kan hente rigtig mange penge på det.

Jeg har endnu ikke sat mig ned og fundet ud af hvilke ting jeg skulle teste på først.

Hvilket beløb sendte Google dig her i sidste måned?

August måned blev til en af de bedre udbetalinger: 8.016,30 kr. (Mikael: Interviewet har været lidt undervejs) :)

Dette skyldes blandt andet årstiden. Alle mine sites er sæsonbetonet og det hele kulminere over sommeren. Det er også her jeg kan høste frugterne af mit arbejde over vinteren og efteråret.

Har du lyst til at vise et eksempel på en side du tjener penge på? Hvis “ja”, hvad er URL’en?

Jeg vil ikke smide et link her, men undersøger man det lidt, så kan man nok godt finde nogle af mine sites hvor jeg tjener penge på Adsense ;-)

The post Succes i en tidlig alder – På vej mod 100K/år i Adsense appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.

Author: "Mikael" Tags: "Make Money, 100000 i Adsense, Tjen penge..."
Comments Send by mail Print  Save  Delicious 
Date: Monday, 17 Oct 2011 13:17

Denne gang har jeg den store fornøjelse af præsentere en kendt mad-blogger som Adsense succes historie. Han er egentlig en meget større succes end hans Adsense indkomst viser, men da emnet for denne serie udelukkende fokuserer på Adsense, så er det den del du kommer til at høre om.

Det spændende ved dette interview er, at Kasper tjener penge på det emne han har en passion for. Han går op i det med liv og sjæl og er en stor inspiration for andre ildsjæle.

Interview med Kasper Bergholt

Hvad hedder du og hvor gammel er du?

Kasper BergholtHej! Jeg hedder Kasper Bergholt. Jeg er 32 år.

Hvad laver du til dagligt (arbejde/studie)?

Jeg lever af onlinemedier. Jeg kunne principielt leve af min blog, men har derudover et af verdens mest meningsfulde jobs hos Folkekirkens Nødhjælp, hvor jeg er en del af webholdet og den digitale taskforce. Jeg arbejder med weboptimering, analyse og kampagneinitiativer.

Hvornår fandt du første gang ud af at du kunne tjene penge på Adsense og hvordan?

Min blog opstod ved en tilfældighed. Jeg var på barsel efter at have banket en virksomhed op centreret omkring kunstig intelligens.

Jeg havde lovet mig selv (og min kæreste) ikke at arbejde, så jeg sad og hyggede mig med lidt billedupload til Flickr, da jeg opdagede, at der tikkede nysgerrige komentarer ind til en flaske vin, jeg havde drukket (Hermitage 1996, Gambert de Loche). Det ga’ mig blod på tanden,og jeg lavede et lille simpelt html-håndkodet site om gastronomi. Da trafikken begyndte at se fornuftig ud, overvejede jeg, om det var værd at sætte annoncer på sitet.

Jeg har været stort set alle danske affiliate- og bannernetværk igennem, men bruger kun AdSense i dag. De andre programmer viste sig enten at byde på en meget, meget lille indtjening eller for mange administrative opgave i forbindelser med kampagner, der udløb, osv.

Hvor mange sider har du som du tjener penge på (Adsense) i dag? Og har du haft flere/færre tidligere?

I dag har jeg ca. 20 sites af forskellige størrelse og art. Min blog om gastronomi er det sitet, jeg tjener mest på via AdSense-programmet.

Jeg har dog også tilknyttet en annoncesælger, som står for banneraftaler, typisk af placement-karaktér. Det ta’r noget tid at få sparket dørene ind til annoncører og mediebureauer, men når man er med i loopet, er indtjeningen langt bedre end det, AdSense kan præstere. I hvert fald inden for min niche.

Hvor lang tid gik der fra du startede til du tjente dine første 100 kr. og til de første 1.000 kr. om måneden?

De første 100 kroner tjente jeg på en måneds tid. De første tusinde kroner tog noget længere tid.

Jeg lagde ud med at tjene et par kroner om dagen og tænkte, at det nok kunne fordobles på et par måneder.

Siden er det gået slag i slag. Men det har krævet meget arbejde med tekst, billeder og søgemaskineoptimering.

Hvad ser du som den største udfordring når du skal tjene penge på Adsense?

Vedholdenhed. Det kræver en betragtelig indsats at producere kvalitetsindhold, der løbende opdateres og findes relevant af både læsere og søgemaskinerne. Til gengæld bli’r det nemmere og nemmere med tiden at fastholde gode rankings, fordi naturlige backlinks tikker ind.

Er det lettere/sværere i dag at tjene penge på Adsense og hvorfor?

Jeg synes, at klipriserne rutsjer rundt fra tid til anden. Fx kunne jeg mærke, da Google spyttede tonsvis af testkuponer ud over det danske land.

Har du primært danske sites, engelske sites eller en blanding? og hvorfor?

Jeg har kun danske sites.

Hvordan ser du fremtiden for Adsense?

Jeg agter at fortsætte med at bruge AdSense, så længe, der ikke er noget, der gi’r samme brede indtjeningspotentiale. Dog med supplement af div. placement aftaler.

Hvad er de største fejl du har begået i forhold til Adsense?

Jeg har irriteret mine læsere ved at tilføje en stor fed AdSense-blok lige nede under overskrifterne på min blog. Det kostede på bounceratekontoen og loyalitetskontoen.

Hvad har du haft mest succes med?

Godt indhold over tid.

Hvordan har diverse Google opdateringer påvirket dine Adsense sider?

Mine sites har ikke været påvirket af de seneste rankingændringer.

Regner du med at lægge mere eller mindre energi i Adsense sider fremover og hvorfor?

Det samme. Hvis jeg får tid, kunne jeg dog godt tænke mig at eksperimentere med mere dynamisk placering af Adsense-blokke. Og afledt heraf diverse a/b-testscenarier.

Hvis du skulle give 3 råd til nye personer der gerne vil tjene 1-5.000 kroner ekstra om måneden på Adsense, hvad ville de så være?

Overvej om det er arbejdet værd. Hav overskud. Hav tålmodighed.

Laver du A/B tests på Adsense og hvordan har det i så fald påvirket din indtægt?

Nej. Men jeg ville gerne.

Hvilket beløb sendte Google dig her i sidste måned?

5.789 kroner.

Har du lyst til at vise et eksempel på en side du tjener penge på? Hvis “ja”, hvad er URL’en?

Selvfølgelig. http://bergholt.net/gastronomi

Det interessante ved Kaspers historie

Det jeg finder rigtig interessant ved Kaspers historie (udover at han tjener gode penge) er, at han tjener penge på en hobby/passion og at det tilmed er en niche hvor der normalt ikke er ret mange penge at hente.

Opskrifter og mad har generelt nogle lave klik-priser og derfor er det ekstra flot, at han har formået at tjene så gode penge på sin side.

Hvis du også vil tjene penge på din passion, så stil endelig Kasper spørgsmål i kommentarerne herunder.

The post Lever af nettet – Adsense er kun en lille del af det appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.

Author: "Mikael" Tags: "Make Money, Adsense hobby, Adsense og ma..."
Comments Send by mail Print  Save  Delicious 
Date: Friday, 07 Oct 2011 08:18

Så er tiden kommet til endnu et spændende indlæg med en gut der har succes med at skabe sig en passiv indkomst. Peter Holst er studerende og har lige nu det luksusproblem, at hans passive indtægt kan gøre, at han skal til at betale SU tilbage.

Hans sider er næsten 100 % passive lige nu, da han ikke har tid pga. sit studie. Kunne det være interessant for dig, så læs her hvad Peter har gjort.

Interview med Peter Holst

Hvad hedder du og hvor gammel er du?
Peter HolstPeter Holst, fra 1989

Hvad laver du til dagligt (arbejde/studie)?
Til daglig er jeg datalogistuderende ved Aarhus Universitet

Hvornår fandt du første gang ud af at du kunne tjene penge på Adsense og hvordan?
Jeg kendte til Adsense allerede i 2005, men der var jeg ikke gammel nok til at deltage. Jeg blev godkendt i Adsense programmet i slutningen af 2007. De første år tjente jeg ikke rigtig noget, fordi jeg ikke havde nogle besøgende på mine sider. I midten 2009 begyndte det der skulle danne grundlag for en fornuftig indtjening ved siden af SU’en.

Hvor mange sider har du som du tjener penge på (Adsense) i dag? Og har du haft flere/færre tidligere?
Jeg har omkring 20 mindre sider. Jeg har aldrig haft flere sider end nu.

Hvor lang tid gik der fra du startede til du tjente dine første 100 kr. og til de første 1.000 kr. om måneden?
Der gik ca. 3 måneder. Jeg arbejdede flittigt på et par sider over en sommerferie, og det bar frugt i slutningen af efteråret. Efterfølgende var min indtjening stødt stigende. Det seneste år har jeg ikke foretaget mig det helt store på grund af mit studie, hverken hvad angår vedligeholdelse eller udvikling af nye sider, og det kan man godt mærke på min indtjeningskurve.

Hvad ser du som den største udfordring når du skal tjene penge på Adsense?
I takt med at flere og flere bliver bekendt med søgemaskineoptimering, synes jeg det er blevet sværere at opnå gode placeringer på Google. Den største udfordring må derfor være at få markedsført en side og få besøgende fra Google. De faste besøgende på siderne er fine nok, men det er dem der kommer fra søgemaskinerne, der er mest villige til at klikke på annoncerne.

Som jeg har været lidt inde på, så kan en anden udfordring være at man skal bruge meget tid på at forbedre og søgemaskineoptimere, hvis man forsat vil have den samme indtjening fra siderne. Adsense giver en slags passiv indtægt, men hvis man ikke foretager sig noget, vil indtjeningen naturligvis falde over tid.

Er det lettere/sværere i dag at tjene penge på Adsense og hvorfor?
Af samme årsag som ovenstående (flere kender SEO), så synes jeg det er blevet lidt sværere at tjene penge på Adsense.
Der går desuden ikke en dag uden jeg støder på en hjemmeside med Googleads, og det fortæller lidt om hvor populært Adsense er blevet.

Har du primært danske sites, engelske sites eller en blanding? og hvorfor?
Jeg driver udelukkende danske sider. Jeg har ingen erfaring med Adsense uden for Danmark og har ikke rigtig haft lysten eller motivationen til at forsøge mig med det. Jeg har også en ide om, at det er sværere at få gode placeringer på Google pga. konkurrencen mod hele verden.

Hvordan ser du fremtiden for Adsense?
Jeg tror at Google Adsense har en god fremtid for sig. Den eneste reelle trussel jeg kan se for Adsense lige nu, må være hvis annoncørerne finder en bedre reklame-model.

Set på min egen “business”, så tror jeg at jeg i fremtiden skal bruge lidt mere energi på vedligeholdelse og linkbuilding af mine sider, for at bibeholde min nuværende indtjening. Det er desuden blevet meget nemmere at lave en hjemmeside, end det var bare få år tilbage. Nu om stunder kan stort set alle sætte en wordpress-hjemmeside op og med alle de SEO-plugin, guides osv. der findes, og det betyder naturligvis at der er mere konkurrence.

Jeg går meget ind for, at indholdet på sider skal have en god kvalitet, i den forstand at den besøgende skal oplyses og finde svar på det personen søger. Jeg kan godt frygte at folk går lidt på kompromis med kvalitet, for at tjene lidt penge på Adsense. Men denne problemstilling er jeg sikker på at Google allerede er klar over.

Hvad er de største fejl du har begået i forhold til Adsense?
Den største fejl jeg har begået med hensyn til Adsense må næsten være min manglende tro på at det kan give en fornuftig indtjening. Jeg tog et sabat efter min ungdomsuddannelse, hvor jeg fik mig et fuldtidsarbejde.

Jeg eksperimentede med Adsense for sjov i min fritid, og havde ikke nogen ide om hvad man kunne tjene. Nogle gange tænker jeg lidt på, hvordan min indtjening vil have set ud, hvis jeg i stedet for mit fuldtidsarbejde havde arbejdet udelukkende med Adsense.

Nu har jeg ikke tiden til det, da jeg er begyndt på mit studie, som jeg trods alt prioriterer noget højere. Men jeg føler lidt det var en fejltagelse, at jeg på den måde undervurderede Adsense.

Hvad har du haft mest succes med?
Jeg har haft succes med at lave små niche websites med long-term søgeord. Det har betydet, at jeg ikke skulle bruge så mange kræfter på linkbuilding, men i stedet fokusere på at lave noget godt indhold – og masser af det.

Jeg har derfor primært arbejdet med onsite-SEO, og det har altså fungeret for mig. Jeg har på det seneste arbejdet noget mere med linkbuilding, fordi jeg har observeret at mine placeringer er faldet lidt. Men jeg synes, at det er en stor udfordring at skaffe nogle relevante links, og ærlig talt, så synes jeg det er noget så kedeligt at arbejde med. Men jeg er klar over betydningen af linkbuilding, og sikker på at jeg i fremtiden kommer til at arbejde meget mere med det.

Hvordan har diverse Google opdateringer påvirket dine Adsense sider?
Jeg har ikke bemærket det store hvad angår opdateringer af Google’s algoritme. Der har været meget snak om “pandaen”, men den har jeg absolut ikke mærket noget til.

Der har dog været enkle sites der har fået en eller anden form for midlertidig straf. Det fremgår for eksempel af nedenstående graf hvordan mit besøgsantal fra den ene dag til den anden falder, men efter en måned senere kommer igen.

Jeg har tænkt meget over om jeg var vidne til begrebet “Google sandboxing”, men det er ikke rigtig til at blive klog på.

Regner du med at lægge mere eller mindre energi i Adsense sider fremover og hvorfor?
Jeg har ikke helt gjort op med mig selv hvad jeg vil.

Som min situation er nu, så er min Adsense indtjening på et sådan niveau, at den kan gå ind og konflikte med min SU. Jeg er lige på kanten med mit fribeløb, altså det beløb jeg må tjene ved siden af SU’en før jeg skal betale noget af denne tilbage.

Jeg har overvejet lidt at gå all in og bare være ligeglad med SU’en, men omvendt tror jeg det vil være et problem med mit studie. Jeg har ikke tiden til at udvikle nye spændende websites, så derfor tror jeg at jeg vil sætte nye projekter lidt på standby. Men jeg vil sandsynligvis bruge noget mere energi på at vedligeholde mine nuværende sider og sørge for at min indtjening er stabil.

Hvis du skulle give 3 råd til nye personer der gerne vil tjene 1-5.000 kroner ekstra om måneden på Adsense, hvad ville de så være?
Mange gange bliver det at tjene penge på Adsense fremstillet som en vej til nemme penge. Det er absolut ikke min opfattelse.

Jeg har brugt rigtig mange timer på at udvikle nogle kvalitetsfyldte sider med brugbare informationer og jeg har brugt rigtig lang tid på at læse om webudvikling, søgemaskineoptimering og webanalyse. Baseret på min personlige erfaring, så må jeg sammenfatte mine råd således:

  • Sæt dig godt ind i hvordan hjemmesider kan opbygges og hvordan de kan markedsføres (henblik på seo).
  • Lav noget fantastisk indhold som folk kan bruge til noget. På den måde vil det også blive nemmere at få gode placeringer i SERP og måske vil folk endda linke til siden (Mere arbejde med indhold kan resultere i mindre arbejde med linkbuilding).
  • Vær indstillet på hårdt arbejde. Der kan gå lang tid før de mange timer man reelt har brugt på projektet bliver betalt ind, men brug tanken om en “passiv indtægt” som motivation.

Laver du A/B tests på Adsense og hvordan har det i så fald påvirket din indtægt?
Jeg har eksperimenteret lidt med splittest, men jeg har ikke arbejdet det helt store med det. Jeg har til gengæld læst meget om hvilke annoncetyper der er bedst betalende og hvordan de bliver strategisk bedst placeret og eksperimenteret ud fra dette for at se hvordan jeg opnår den højeste side-CTR. Jeg har haft meget succes med “Stort rektangel” og en placering centralt i brødteksten.

Hvilket beløb sendte Google dig i sidste måned?
5.206,30 kr

Har du lyst til at vise et eksempel på en side du tjener penge på? Hvis “ja”, hvad er URL’en?
Af hensyn til konkurrence på mine søgeord har jeg desværre ikke lyst til at give nogle eksempler.

Hvad ville en fordobling af din SU gøre for dig

Jeg ved, at en del af mine læsere er studerende og derfor modtager SU. Mange har også et studiejob ved siden af, så de kan få lidt ekstra til at have det sjovt for. Kunne du tænke dig at gøre det samme som Peter, så sørg for at downloade min gratis ebog og ikke mindst gør noget ved det.

Uden action er der ingen indkomst.

Post from: The Ant Philosophy

Studerende har “dobbelt SU” pga. passiv indkomst

Author: "Mikael" Tags: "Make Money, ekstra su indkomst, studeren..."
Comments Send by mail Print  Save  Delicious 
Date: Friday, 30 Sep 2011 12:19

Så er det blevet tid til endnu et interview med en person der har stor succes med at tjene penge på sine hjemmesider. Casper arbejder både med Adsense og Affiliate, samt laver SEO arbejde ved siden af. Han er gået selvstændig her i 2011 og lyder til at nyde det.

Har du spørgsmål til Casper, så skriv dem i kommentarerne herunder. Jeg er sikker på at han gerne vil svare på dem alle.

Interview med Casper Schneidereit

Hvad hedder du og hvor gammel er du?
Casper tjener passiv indkomst Jeg hedder Casper Schneidereit og er født 21.02.87 (24 år)

Hvad laver du til dagligt (arbejde/studie)?
Jeg har været selvstændig siden 31/07-2011. Mit seneste lønmodtager job var i forsvaret som flyveroverkonstabel. Har tidligere arbejdet som programmør og IT konsulent i en mindre IT virksomhed.

I min virksomhed har jeg tre primære indtægtskilder: min webshop, hvor jeg sælger strømper, de prissammenlignings- og informationssider jeg driver (ca. 50 stk.), og sidst men ikke mindst er jeg tilknyttet som SEO mand for et par virksomheder.

Selvom det er relativt nyt for mig, så nyder jeg friheden i arbejdet. Jeg har ikke særlig mange opgaver, der kræver at jeg skal være til rådighed på bestemte tider på bestemte dage.

Hvornår fandt du første gang ud af at du kunne tjene penge på Adsense og hvordan?
Det ved jeg faktisk ikke. Jeg har i mange år været bevidst omkring Adsense, og hvordan det fungerede i grove træk.

Min første adsense indtjening stammer fra september 2009.

Hvor mange sider har du som du tjener penge på (Adsense) i dag? Og har du haft flere/færre tidligere?
Jeg har cirka 10 sider. Jeg startede ud med færre og har igennem tiden tilkøbt og opbygget yderligere. Har cirka 10 domæner og designs der skal opbygges. På de sider skal Adsense være den primære indtægtskilde.

Hvor lang tid gik der fra du startede til du tjente dine første 100 kr. og til de første 1.000 kr. om måneden?
En månedlig indtjening på 300 kr. kom efter 2 måneder.

En månedlig indtjening på ca. 3.000 kr. kom efter ca. 9 måneder. Grunden til jeg stiller det sådan her op er, at jeg fra måned 8 sprang fra ca. 650 / måned til ca. 3000 kr. pr. måned.

Hvad ser du som den største udfordring når du skal tjene penge på Adsense?
Den største udfordring er at gøre det bæredygtigt på sigt. At lave et site som skaber mange kliks, men ikke strider i mod Adsense Guidelines. I min verden er kombinationen af Adsense+Godt indhold der er tidsneutralt+Gode rankings det man bør sigte i mod, hvis man ønsker en online pengemaskine, der kræver mindst mulig vedligeholdelse.

Er det lettere/sværere i dag at tjene penge på Adsense og hvorfor?
Det har jeg ingen anelse om. Har heller ikke rigtigt noget statistik, som jeg kan benytte. Jeg har også kun kørt med i lige knap 2 år. Personligt synes jeg, det er relativt let at lave sites om at tjene penge på Adsense (også selvom det ikke MFA sites, med tvivlsom adsense placering), og det var også mit indtryk dengang.

I og med der kommer flere MFA sider, så vil brugerne sandsynligvis også have større ’Adsense blindhed’ ala Banner blindhed. Det vil generelt sænke CTR. Omvendt er der flere og flere annoncører. Det giver mulighed for at hente relevante annoncer på meget skarpe nicher, da der netop er annoncører til at dække det. Det vil generelt øge CTR. Flere annoncører er også li med højere konkurrence, som igen er li med en højere CPC pris. Om overstående parametre udligner hinanden, er jeg ikke klar over. Det er blot nogle tanker, jeg lige har gjort mig.

Har du primært danske sites, engelske sites eller en blanding? og hvorfor?
Kun dansk. Er dårlig til at kommunikere skriftlig på engelsk, så det holder jeg mig helt fra.

Hvordan ser du fremtiden for Adsense?
Flere og flere annoncekroner flyttes fra traditionelle medier (aviser, TV, outdoor) til internettet. Internettet kan tilgåes fra et hav af enheder. Fremtiden ser lys ud, men jeg tror også, at Google på sigt vil gøre mere og mere for at beskytte deres annoncører og kræve en højere kvalitet.

Hvad er de største fejl du har begået i forhold til Adsense?
At jeg ikke fra starten af udnyttede de muligheder, der ligger for sporing, tracking og statistik i kombinationen af Google Adsense og Google Analytics.

Hvad har du haft mest succes med?
At opretholde motivationen til at opbygge og vedligeholde et stigende antal sider. Det har betydet, at jeg har kunne skrotte mig 8 – 16 job, og udelukkende fokusere på internetforretninger.

Hvordan har diverse Google opdateringer påvirket dine Adsense sider?
Intet der rigtigt er værd at skrive hjem om.

Regner du med at lægge mere eller mindre energi i Adsense sider fremover og hvorfor?
Jeg regner med at bruge mere energi. Adsense kræver minimalt vedligeholdelses arbejde bagefter, så jeg tro, det er en god ide at ligge noget tid i sådan nogle sider. Også selvom det ikke er der, man har sin højeste indtjening.

Hvis du skulle give 3 råd til nye personer der gerne vil tjene 1-5.000 kroner ekstra om måneden på Adsense, hvad ville de så være?
Skab trafik til din side.

Sæt dig ind i hvilke områder der har en høj CPC.

Sæt dig ind i Adsense programmet. Herunder reglerne! Men også mulighederne for at benytte Analytics, banne annoncører, bruge channels, lave rapporter.

Benyt Analytics.

Laver du A/B tests på Adsense og hvordan har det i så fald påvirket din indtægt?
Ja. Positivt. I øvrigt, hvis du har trafik nok på din side, så kan du lige så godt lave en A/B/C/D/E/F/G/H/I/J/K/…/Z test. Synes det er relativt dumt kun at spille 2 ting ud mod hinanden, når du kan gøre det med 8 eller 20.

Hvilket beløb sendte Google dig her i August 2011?
3.468,46 kr.

Har du lyst til at vise et eksempel på en side du tjener penge på? Hvis “ja”, hvad er URL’en?
http://www.fremkaldelse.nu/
http://havregrynskugler.dk/
http://www.moerbrad.dk/svinemoerbrad

Casper er erfaren indenfor både Adsense og Affiliate

Hvad du måske ikke kan læse af ovenstående er, at Casper også tjener gode penge på de hjemmesider han har, som udelukkende får indkomst via affiliate aftaler.

Så selvom jeg har taget og ganget de 3500 kr. med årets 12 måneder, så er jeg sikker på, at Casper har en indtægt der er betydeligt sjovere end 42.000 kroner.

Hvis du kunne tænke dig at gøre det samme som Casper, så vil jeg anbefale, at du downloader min e-bog (øverst i højre hjørne). I den forklarer jeg skridt for skridt hvordan du kommer i gang.

Har du spørgsmål til Casper, så skriv dem i kommentarerne herunder.

Post from: The Ant Philosophy

42.000 kr. årligt som bi-indtægt og kun 24 år gammel

Author: "Mikael" Tags: "Make Money, adsense, Affiliate, passiv i..."
Comments Send by mail Print  Save  Delicious 
Date: Thursday, 22 Sep 2011 19:21

Guiden til passiv indkomstDet har taget noget tid og mange har presset mig til at jeg skulle blive færdig. Derfor er det også dejligt, endelig at kunne sige, at e-bogen er blevet færdig og ligger klar til download gratis (se ovre i højre side). Det ”koster” kun dit navn og din e-mail.

Udover informationen i e-bogen, så vil jeg løbende sende dig opdateringer og nye tips og tricks jeg støder på undervejs.

E-bogen har jeg valgt at kalde for ”Den komplette guide til passiv indkomst på nettet”.

Hvem er den for?

Bogen er en guide der tager dig i hånden skridt for skridt og hjælper dig fra start til slut. Vi kigger på hvordan man vælger det rigtige emne når man skal opbygge en passiv indtægt på nettet, hvordan man vurderer om konkurrencen er for hård og hvordan man sikrer sig, at der er penge i den niche.

Men det er ikke det hele. Vi kommer omkring hvordan man finder et domæne, hvordan man opsætter en hjemmeside og en masse andre ”basale” ting, som du bliver nødt til at vide for at kunne komme igang.

Mange andre guides antager, at du allerede ved en helt masse om hjemmesider, online markedsføring og SEO. I denne e-bog har jeg bevidst forsøgt at holde niveauet så alle kan komme godt i gang… også selvom du er helt ny.

Men fordi der er en masse enkle ting i guiden, så er det ikke ensbetydende med, at erfarne online folk ikke kan få noget ud af den. Jeg kommer omkring alt hvad jeg personligt gør i min forretning og nogle af de ting er alt andet end ”enkle”. :)

Hvem er guiden ikke for?

Der er dog allerede nu nogle personer som jeg kan sige at guiden ikke egner sig til.

Er du blandt de personer der vil blive rig hurtigt og helst uden at lave noget som helst, så er dette ikke e-bogen til dig. Jeg er hudløst ærlig omkring, at det tager noget arbejde at komme til en månedlig indtægt på 1.000 – 5.000 kroner. Det kræver en vedvarende indsats og en udholdenhed hvis tingene ikke går helt som du håber på.

Har du travlt med at blive rig og succesfuld, så vil jeg anbefale, at du finder noget andet at læse :)

Hvordan bør du bruge guiden?

Bogen er bygget op i en kronologisk rækkefølge. Det er derfor vigtigt, at du læser alle kapitlerne i rækkefølge da du ellers kan komme til at overse vigtige ting i processen.

De fleste af kapitlerne slutter med en opgave som du bør udføre inden du læser videre. Du kan naturligvis vælge at ignorere opgaven. Men når du er færdig med bogen bliver du alligevel nødt til at gå tilbage og udføre opgaven, så du kan lige så godt gøre det fra starten.

Hvordan får du succes?

Som jeg også nævner flere gange i e-bogen, så handler det om at gøre de ting jeg beskriver og også meget gerne forstå baggrunden for handlingen.

Derefter handler resten om den indsats du lægger i opgaven. Nogle mennesker lærer hurtigt, mens det for andre tager lidt længere tid. Jeg vil dog vove den påstand, at der ikke er noget i bogen som ikke alle kan lære.

Jo større indsats, desto hurtigere vil du også se resultater. Bruger du en time om ugen, så vil det naturligvis gå langsommere end dem der bruger 10 timer om ugen. Ofte vil du opleve, at jo flere timer du kaster efter det, desto mere vil du opleve en selvforstærkende effekt og dermed bedre resultater (dvs. indkomst).

Hvad kan du tjene?

På e-bogens forside skriver jeg, at du kan tjene op til 5000 kroner om måneden. Jeg kan naturligvis ikke love noget som helst (det er din indsats der afgør det), men jeg kender mange der har nået det niveau ved at følge de samme ting som er beskrevet i guiden.

Du kan tjene mindre, men du kan også tjene mere. I slutningen af e-bogen vil du finde eksempler på folk der tjener alt fra 1938 kroner til 8016 kroner på en måned.

På et senere tidspunkt vil jeg lave nogle interviews med folk der tjener langt mere end det hver eneste måned, men lige nu er målet at få dig i gang med de indledende skridt.

Så hvis du ikke allerede har gjort det, så skynd dig op i højre hjørne og download e-bogen.

Har du spørgsmål eller ting som du ikke synes er tydeligt nok beskrevet, så fang mig her på bloggen eller på Twitter. Så skal jeg se om ikke jeg kan hjælpe dig videre.

Og til slut… når du får succes, så lad mig endelig høre om det :)

/Mikael

Post from: The Ant Philosophy

Guiden til passiv indkomst er blevet færdig

Author: "Mikael" Tags: "Misc., e-bog, online guide, passiv indko..."
Comments Send by mail Print  Save  Delicious 
Date: Monday, 19 Sep 2011 20:12

Næste person jeg har stillet spørgsmål omkring hans passive indtægt er kun 19 år. Han outsourcer allerede en pæn del af arbejdet til andre og er godt på vej til en rigtig interessant passiv indkomst. Jeg har stillet ham de samme 17 spørgsmål som jeg stillede Morten.

Hans tilgang er lidt anderledes, men er endnu et godt eksempel på, at man kan det man vil. Hvis du vil læse mere om hvem han er, så kan du findes hans personlige blog på http://lasu.dk

Interview med Lars Bo Thomsen

Hvad hedder du og hvor gammel er du?
Lars Bo ThomsenJeg hedder Lars Bo Thomsen, og er 19 år.

Hvad laver du til dagligt (arbejde/studie)?
Jeg har netop afsluttet det almene gymnasium, og arbejder nu på fuld tid med mine to virksomheder. Og så er jeg netop startet som Adwords ansvarlig for Per Allerup, SEONord, hvor jeg arbejder 1-2 dage om ugen.

Hvornår fandt du første gang ud af at du kunne tjene penge på Adsense og hvordan?
Det første møde jeg havde med Adsense var i 2007, hvor jeg fandt ud af at jeg kunne tjene 10-20 kr. om dagen ved blot at indsætte Adsense koden på min eksisterende hjemmeside.

Min storebror introducerede mig for det, og jeg fik oprettet en konto i min fars navn.

Hvor mange sider har du som du tjener penge på (Adsense) i dag? Og har du haft flere/færre tidligere?
Lige nu har jeg 3 sider som tjener >300 kr. om måneden, og 3 som tjener <100 kr. om måneden. Jeg har ikke haft flere end jeg har nu.

Hvor lang tid gik der fra du startede til du tjente dine første 100 kr. og til de første 1.000 kr. om måneden?
Jeg har desværre ikke adgang til mine tidligere Adsense konti, så det sidste jeg kan se er at jeg i november 2009 begyndte at tjene 1000 kr. om måneden.

Så det må være 1,5-2 år der gik fra jeg tjente de første kr. om måneden, til jeg ramte de magiske 1000 kr./måned.

Hvad ser du som den største udfordring når du skal tjene penge på Adsense?
At finde den rigtige niche, som man selv gider bruge tid på, som samtidigt er et tilpas stort marked uden for meget SEO konkurrence og med høje klikpriser.

Min side med den største Adsense indtægt arbejdede jeg selv på i 2,5 år (fordi det var sjovt), før vi outsourcede tekst skrivningen til en studerende.

Er det lettere/sværere i dag at tjene penge på Adsense og hvorfor?
Det ved jeg ikke. For mig personligt er det helt klart blevet nemmere, jeg har fået langt mere erfaring, nu placerer jeg annoncerne rigtigt første gang, tester mine annoncer og får dermed meget mere ud af mine besøgende.

Har du primært danske sites, engelske sites eller en blanding? og hvorfor?
Jeg har kun danske sites. Jeg tror den primære årsag er at jeg finder det engelske marked uoverskueligt, og ved at det tager længere tid for mig at udføre det samme stykke arbejde på engelsk.

Hvis jeg skulle starte et engelsk Adsense site, så skulle det være fordi jeg havde fundet den helt rigtige niche, og så ville jeg outsource tekst arbejdet.

Hvordan ser du fremtiden for Adsense?
Adsense er et ekstra led i at finde den rigtige hjemmeside, så på lang sigt vil Adsense nok dø ud.

Men de kommende år synes jeg ser lyse ud for Adsense, især med Googles kvalitetssikring via Panda opdateringen, hvilket har medført at annoncørerne får mere ud af deres annoncekroner.

Hvad er de største fejl du har begået i forhold til Adsense?
Den absolut største fejl har været ikke at bruge Adsense på et site med flere hundrede besøgende. Det næste var at placere Adsense i en under sektion hvor der var lidt “frækt” indhold, ikke porno, men stadig frækt.

Jeg fik så en venlig mail fra Google Adsense om at de synes jeg skulle fjerne det. Og selvfølgelig ikke at teste fra starten af.

Hvad har du haft mest succes med?
At teste annonceplaceringer, baggrundsfarver osv. Det har helt klart givet mig det største løft i min Adsense indtægt. Derudover har jeg haft succes med at lave kvalitet. Det har givet mig en side som tjener lige knap 3000 kr./måneden i fast passiv indtægt, indtægten er blevet bevaret selvom der ikke er blevet brugt mere end en time eller to på den over de sidste 6 måneder.

Derudover har min interesse for søgemaskineoptimering også hjulpet mig rigtigt meget, i og med jeg har kunnet bruge min SEO kunnen til at finde huller i markedet med lav konkurrence.

Hvordan har diverse Google opdateringer påvirket dine Adsense sider?
Som sagt har jeg altid lavet kvalitet, og holdt mig nogenlunde til ordentlig SEO, så opdateringerne har ikke rørt mig synderligt. Vi har dog med panda opdateringen oplevet en lille stigning i trafik (cirka 10 %).

Regner du med at lægge mere eller mindre energi i Adsense sider fremover og hvorfor?
Nu hvor jeg er gået fuld tid som selvstændig, har jeg tænkt mig at ligge endnu mere tid i mine Adsense sider.

Jeg har også købt domæner ind til et par nye sider. Mit mål er at tjene en kassedame løn i ren passiv indtægt, altså cirka 15.000 kr.

Hvis du skulle give 3 råd til nye personer der gerne vil tjene 1-5.000 kroner ekstra om måneden på Adsense, hvad ville de så være?
Giv ikke op selvom de første par måneder ikke giver det store.

Find en niche som du synes er spændende, går du til tennis, så lav en side om at blive god til det. Test dine annoncer! Jeg har lavet min højeste timeløn på at teste mine Adsense reklamer, og for hver test du laver, så ved du hvad der virker, og det kan du genbruge på dit næste site og komme bedre fra start.

Laver du A/B tests på Adsense og hvordan har det i så fald påvirket din indtægt?
Ja, jeg har lavet flere forskellige test. Det er dog først de sidste par måneder jeg har gjort det intenst (jeg kører minimum en test hele tiden). Den sidste test jeg lavede forbedrede min Adsense indtægt med 62 %.

Derudover har jeg også arbejdet med placering af en Adsense boks på min side med den højeste Adsense indtægt, jeg har ikke nøjagtige tal, men det har forbedret min indtægt med flere 100 %.

Det er dog ikke altid positivt, jeg har i skrivende stund afsluttet en A/B splittest på en annonce hvor den nye annonce tjente 40 % mindre end den originale.

Hvilket beløb sendte Google dig her i August 2011?
Google sendte mig 2900 kr.

Har du lyst til at vise et eksempel på en side du tjener penge på? Hvis “ja”, hvad er URL’en?
http://flytte-hjemmefra-guide.dk/ – Siden tjener ikke det store endnu, men har de sidste 2 måneder vokset med 100 %. Denne måned har siden tjent 350 kr., næste måned forventer jeg at siden kommer op på den anden side af 500 kr.

Det var Lars’ historie

Det skal siges, at jeg ikke er enig i, at Adsense vil uddø, men det kunne være sjovt at høre hvad du som læser mener. Samtidig er jeg også sikker på, at alle andre spørgsmål du måtte have vil blive besvaret af Lars.

Post from: The Ant Philosophy

19 år – knap 3k pr. måned med meget få timers arbejde

Author: "Mikael" Tags: "Make Money, adsense, Outsourcing, passiv..."
Comments Send by mail Print  Save  Delicious 
Date: Thursday, 15 Sep 2011 08:41

I forbindelse med den meget snarlige lancering af min e-bog (venter kun på designeren skal blive færdig), så vil jeg over de kommende dage publicere en række indlæg i form af succeshistorier fra folk der har bevist, at det kan lade sig gøre at tjene penge på internettet og i særdeleshed ved hjælp af Googles Adsense program.

Deres fremgangsmåder har været forskellige og tiden det har taget dem at få deres succes har varieret meget, men fælles for alle er, at de har lykkedes med det de har gjort. De fleste af de ting de nævner i de interviews jeg har lavet med dem, er ting som du vil kunne lære selv at gøre, ved at læse min kommende e-bog.

Så lad os komme igang med den første. Morten Vadskær er en person mange allerede kender fra bl.a. bloggen http://www.v4d5.net/ eller hvad hans webshop omkring kondomer. Jeg stillede Morten 16 forskellige spørgsmål omkring hans passive Adsense indkomst og her er hvad han svarede:

Interview med Morten Vadskær

Hvad hedder du og hvor gammel er du?
Morten VadskærMorten Vadskær, 36 år

Hvad laver du til dagligt (arbejde/studie)?
Jeg er til dagligt ansat i det offentlige.

Hvornår fandt du første gang ud af at du kunne tjene penge på Adsense og hvordan?
Det er vel ca. 4 år siden. Jeg satte et par AdSense reklamer på min side www.mxchange.dk og det har givet en stabil, men lidt lille indtjening fast siden dengang

Hvor mange sider har du som du tjener penge på (Adsense) i dag? Og har du haft flere/færre tidligere?
Jeg har i øjeblikket en 5-6 sider, men de 3-4 af dem er forholdsvis nye, så de er slet ikke begyndt at tjene det ind, som de bør.

Hvor lang tid gik der fra du startede til du tjente dine første 100 kr. og til de første 1.000 kr. om måneden?
Jeg tjente stort set 100,-/måneden fra dag et. Men jeg fik også forholdsvis hurtigt en 50-100 besøgende om dagen på mxchange.dk

Hvad ser du som den største udfordring når du skal tjene penge på Adsense?
Den største udfordring er at skaffe besøgende på de ord/søgetermer, der er penge i. Vi kender alle mobilt bredbånd branchen. Der er gode penge i “mobilt bredbånd”, men der er også benhård konkurrence og reelt skal man ligge på side 1 for at få nævneværdig trafik

Er det lettere/sværere i dag at tjene penge på Adsense og hvorfor?
Jeg tror det er uændret. Man kan stadig finde nicher, hvor der er gode penge. I oktober/november lancerede jeg en side, som efter 2-3 måneder tjente 1000,-/måneden (og nu mere)

Har du primært danske sites, engelske sites eller en blanding? og hvorfor?
Har kun danske sider. Det skyldes nok, at jeg har nemmere tilgang til at lave SEO på dansk.

Hvordan ser du fremtiden for Adsense?
Tror kun at Adsense bliver endnu mere intelligent, så det bliver sværere at lave scam sider. Til gengæld betyder det også at virksomhederne får bedre trafik ud af deres Adsense reklamer og dermed er villigere til at betale endnu mere for det.

Hvad er de største fejl du har begået i forhold til Adsense?
Slet ikke at få implementeret split-tests af dem tidligere. Det tager max. 1 time at opsætte en split-test, men man kan nemt tjene mere end 50% mere ved ganske få ændringer

Hvad har du haft mest succes med?
Har haft mest succes med at lave en slags linkkatalog for flyttefirmaer. Det var hurtigt at sætte op og fungerer fint. Og samtidig er siden faktisk også brugbar.

Hvordan har diverse Google opdateringer påvirket dine Adsense sider?
Altså hvis du tænker på opdateringer af søgealgoritmerne, så har de kun påvirket mine sider positivt. Forstået på den måde at scam-sider er røget ned eller ud af indexet og så har jeg fået bedre placeringer

Regner du med at lægge mere eller mindre energi i Adsense sider fremover og hvorfor?
Regner med at lægge mere energi i det. Kan godt se, at når jeg lægger energi i det, giver det afkast. Så satser på at lave et nyt site hver anden måned.

Hvis du skulle give 3 råd til nye personer der gerne vil tjene 1-5.000 kroner ekstra om måneden på Adsense, hvad ville de så være?
1) Lær HTML og basal CSS. Man KAN faktisk godt lære det basale på en weekend. Lav så en simpel side i HTML og smid CSS på. Brug denne side som legeplads til alting. De erfaringer skal du bruge på de andre sider.

2) Sørg for at split-teste dine Adsense annoncer. Det er nemmere end du tror – og du kan hente rigtigt mange penge der.

3) Vær tålmodig. Det tager ca. 3-4 måneder inden du begynder at få noget ordentlig trafik og dermed også nogle kliks. Hold ud – og mister du gejsten så prøv i det mindste bare at lave noget i 15 minutter hver dag.

Laver du A/B tests på Adsense og hvordan har det i så fald påvirket din indtægt?
Ja. Nogle tests giver negativt resultat. Andre intet nævneværdigt, men ca. hver tredje test giver øget indtjening. Et slag på tasken er ca. 30 % øget indtjening.

Hvilket beløb sendte Google dig i sidste måned?
1938,-

Har du lyst til at vise et eksempel på en side du tjener penge på? Hvis “ja”, hvad er URL’en?
Ja da – jeg tjener penge på www.wellness-portalen.dk

Det var Mortens historie

Som du kan se af ovenstående, så er Morten kun lige kommet igang og jeg spår ham en spændende fremtid med disse sider.

Har du spørgsmål eller kommentarer til Mortens Adsense forretning, så smid en kommentar herunder. Jeg er sikker på at han hurtigt vil vende tilbage med flere gode råd.

Post from: The Ant Philosophy

Tjente hurtigt 4 cifre – kun 2-3 måneder

Author: "Mikael" Tags: "Make Money, adsense, online indtægt, pa..."
Comments Send by mail Print  Save  Delicious 
Date: Saturday, 10 Sep 2011 06:46

Familien LethUPDATE: Cammilla har vundet sagen over kommunen og får igen den støtte som hun er berettiget til. Endnu engang tusind tak til alle der har hjulpet!

Denne blog handler om online markedsføring, men i dag vil jeg gøre en undtagelse. Jeg har brug for alt den hjælp jeg kan få, og det er her du kommer ind i billedet.

Jeg er blevet vidne til en rigtig kedelig sag om en vens ven, der er kommet uberettiget i klemme i det danske system, og nu står i en situation, jeg ikke vil ønske for nogen.

Situationen

Cammilla er enlig mor med 3 børn. Desværre har hun en rygskade og har derfor ikke mulighed for at have et arbejde. Hun får derfor støtte fra det offentlige for at kunne forsørge sine børn og sig selv.

Som om det ikke var nok, så er hendes to yngste børn syge. Rosa (den mindste) har børneleddegigt og har derfor brug for behandling. Sean har ADHD inkl. alle de udfordringer den slags nu kan give.

En eller anden har nu valgt, at indgive et anonymt tip til kommunen om, at Cammilla skulle være en social bedrager. Det er ikke sandt!

Desværre betyder det, at kommunen har fjernet alt støtte fra Cammilla og hendes børn.

Derfor sidder der nu en enlig mor uden nogen form for indkomst eller andre muligheder. Der er ikke penge til husleje, der er ikke penge til vintertøj, der er ikke penge til bleer til den lille. Kort sagt så har hun stort set ingenting.

Kunne situationen blive løst hurtigt og kommunen finde ud af, at anmeldelsen var falsk, så var problemet ikke så stort. Men behandlingstiden på klagesagen er optil 6 måneder!!

Prøv engang at forestille dig, at du skulle forsørge dig selv og dine børn uden nogen form for indkomst, opsparing og med et meget begrænset socialt netværk i hele 6 måneder. Det er umuligt!

Efterår og vinter er ikke ret langt væk

Det bliver koldere i vejret og børnenes tøj stumper. Men uden penge er der heller ikke noget nyt tøj (eller brugt tøj for den sags skyld).

Min kone og jeg valgte, at bruge 2.500 kroner på at gå ud og købe noget af det mest basale vintertøj til de tre børn. Da Cammilla modtog det, kunne hun ikke stoppe med at græde (af glæde). Forestil dig, at du er forældre og at du står i en desperat situation og pludselig er der en fremmed der rækker hånden ud og giver bare en lille smule håb.

Tøjet betaler ikke huslejen og giver ikke mad på bordet, men nu skal Cammilla ikke bekymre sig om, at hendes børn ikke har noget overtøj. Cammilla er rigtig ulykkelig over denne her situation og ved ikke hvad hun skal stille op.

Derfor har jeg valgt, at bruge mit netværk (som jeg værdsætter meget højt) til at forsøge at hjælpe Cammilla og hendes børn igennem denne håbløse og uretfærdige situation.

Jeg håber derfor inderligt, at du vil være med til at række hånden ud og hjælpe dem.

Hvad du kan gøre

En desperat situation kræver desperate handlinger og derfor var Cammilla også klar til at stå frem med billede, adresse og det hele.

Al hjælp modtages med kyshånd og selvom det eneste du har mulighed for, er at sende denne besked videre til dit eget netværk, så vil det også blive værdsat. Kort sagt, så er der brug for hjælp til alt!

Børnene mangler varmt tøj

Kender du nogen eller har du selv børn, der har aflagt vintertøj i nedenstående størrelser, så vil det blive taget imod med kyshånd.

Rosa str. 110-116, sko str. 28
Sean str. 140, sko str. 33
Cecilie str. 146, sko str. 36

Husleje

Hvis ikke der bliver betalt husleje, så varer det ikke længe inden de står på gaden. Selv med meget små donationer vil det hjælpe og er vi mange nok, så kan det forhåbentligt redde dem igennem de 6 måneder som kommunen kan være om at behandle sagen.

Jeg er normalt ikke en person der beder om økonomisk hjælp og slet ikke på andres vegne, men i denne situation er det den eneste mulighed jeg ser, vil kunne fungere.

Alle økonomiske donationer kan overføres til:

Konto 4180-3430588508

Denne konto er min kones og min (oprettet til formålet), hvorefter vi straks leverer alt videre til Cammilla.

Taknemmeligheden fra Cammilla vil ingen ende tage, så jeg håber at du kan undvære lidt.

Mad, dagligvarer og bleer

Bryder du dig ikke om at donere penge, så vil gavekort til Netto, Brugsen eller Aldi også være en enorm hjælp. Det kan give dem mad på bordet i de næste 6 måneder.

De to yngste børn (Sean og Rosa) bruger stadig bleer. De koster en forfærdelig sum penge, så bleer i størrelse 5 og Huggies Pyjamas pants str. 8-15 år vil blive modtaget med kyshånd.

Alt tøj, gavekort, bleer mv. kan sendes direkte til Cammilla på adressen:

Cammilla D. Leth
Kirkevej 15
4520 Svinninge

Slutteligt vil jeg igen blot bede om din hjælp til at få spredt dette budskab. Hvis vi ikke løfter i flok og viser kræften af vores online netværk (Twitter, Facebook, Google+ og e-mail), så kommer de ikke igennem de 6 måneder.

Fra min kone og jeg skal der allerede nu udgå en uvurderlig stor tak for din tid og eventuel hjælp du vil være i stand til at kunne bidrage med.

/Mikael

Update – Mange har kontaktet mig og sagt, at sådan noget gør kommunen ikke bare. Hvad jeg ikke nævnte i ovenstående er, at kommunen har baseret sin vurdering på det faktum (har jeg fået at vide), at Cammillas eks. mand afdrager gammel gæld til hende på 150 kroner om måneden. Det har kommunen så eftersigende anset for at være fællesøkonomi. En ærlig fejltagelse, men med kedelige konsekvenser.

Post from: The Ant Philosophy

Hjælp en fremmed

Author: "Mikael" Tags: "Misc., Hjælp, Støt en fremmed"
Comments Send by mail Print  Save  Delicious 
Date: Friday, 22 Jul 2011 08:01

Så er vi kommet til det sidste indlæg i serien om hvordan du kan starte med at tjene penge med en ny hjemmeside i din fritid.

Hvis du har fulgt med fra starten og fulgt de råd og opgaver jeg har givet undervejs, så skulle du meget gerne have en hjemmeside på nuværende tidspunkt, som generer dig nogle penge. Mængden vil afhænge af hvor godt du har fulgt rådene og ikke mindst hvor stor en indsats du har lagt i opgaven.

En vigtig ting er naturligvis, at man gør det rigtige, men mindst lige så vigtigt er den arbejdsindsats der er gjort. Har du kun arbejdet få timer på din side, så kan du heller ikke forvente det store resultat.

Dette indlæg er til dig som har fulgt med i serien eller som allerede har en hjemmeside der tjener penge, men som du gerne vil gøre noget mere ud af. Ligeledes er der et tip til dem der føler, at det er svært at finde på nye emner at skrive om (se kommentar i indlægget ”vedligeholdelse af hjemmeside”).

Sørg for at bruge Google Analytics

Jeg er på ingen måde ekspert i Google Analytics og jeg har heller ikke lyst til at være det. Det er lidt for nørdet til mig :)

Men jeg har lært at bruge nogle af de helt basale ting i dette glimrende og gratis værktøj og fulgte du mit råd i artiklen omkring WordPress, så har du det allerede installeret og har formentlig også allerede kigget på det.

Nedenfor vil jeg prøve at give dit et par eksempler på hvordan jeg selv bruge dette værktøj, men inden jeg kommer dertil, så vil jeg også komme med en advarsel.

LAD VÆRE MED AT KIGGE I ANALYTICS DAGLIGT !

FrustreretJeg ved godt at det er spændende og så længe der er fremgang, så er det positivt, at kigge på tallene. MEN i det øjeblik hvor tingene begynder at gå lidt den anden vej (og det vil de fra tid til anden), så kan det fjerne motivationen fra selv den mest ihærdige.

Uanset om du er i gang med din første hjemmeside eller du har 35 hjemmesider, så er din motivation og dermed din arbejdsindsats, det vigtigste du har. Er der nedgang i forretningen, så skal du arbejde dig ud af den og ikke give op for at se om det hele løser sig selv. Momentum skal bevares for enhver pris.

Når jeg siger dette, så berør det på egne bitre erfaringer. Normalt er jeg en arbejdshest og svær at slå af pinden, men daglige doser af dårlige resultater har også fra tid til anden fjernet min energi.

Endnu har jeg ikke mødt nogen der har fulgt mit råd (før det er for sent), men jeg håber at du vil gøre det for din egen skyld. At kigge en enkelt gang om ugen er RIGELIGT så længe du har et lille eller middelstort website.

Hvor skal du optimere?

Hele denne serie af indlæg har handlet om, at du skulle få en side på benene, der kunne lære dig at tjene nogle ekstra penge på en hjemmeside.

Det er derfor vigtigt, at du holder det for øje når du skal vælge hvad det er du skal bruge din tid på at optimere.

Lad os kigge på et eksempel fra en af mine hjemmesider:

Analytics optimering

Ovenstående viser top 10 sider med den bedste indtjening og det er derfor et godt udgangspunkt at starte der. (Du finder den i Analytics ved at klikke på Content -> Adsense -> Top Adsense Content).

Umiddelbart ville det måske være nærliggende, at fokusere på den artikel der tjener mest, men det er efter min mening ikke nødvendigvis den bedste brug af din tid.

Regner du lidt på det, så kan du se, at nummer 8 er den side, hvor jeg tjener mest pr. klik ($2,73) hvorimod den side der ligger nummer 1, kun tjener $0,89 pr. klik.

Derfor vil jeg starte med at optimere på side nummer 8. Men der er en nuance mere du bør kigge på.

Klikker man på linket ud for side nummer 8 og angiver, at man vil se keywords, så ser billedet sådan ud:

Analytics optimering keyword

Billedet her viser mig hvilke (i dette tilfælde 4) keywords der er tjene penge på og dermed hvilke 4 keywords jeg bør bruge tid på at få til at ligge nummer 1 i søgemaskinerne.

Undersøg konkurrencen og vurder om det er muligt at komme højere op i placeringerne med en rimelig indsats.

Vurderer du, at du ikke kan komme højere, så tag et af de andre keywords eller spring over til den side der indbringer dig den næsthøjeste indtægt pr. klik.

Hvordan du får den pågældende side til at bevæge sin mod den øverste placering i søgemaskinerne har vi kigget på i indlægget omkring markedsføring af din hjemmeside.

Er det den eneste måde at optimere på?

Nu sidder der måske nogen der har valgt at optimere ud fra andre kriterier og det er også helt ok. Du kan sagtens vælge at optimere ud fra det bedst indtjenende keyword (i stedet for at kigge på den bedst indtjenende side) eller en anden variation.

Blot du husker, at det er pengene og ikke antal af besøgende, bedste CTR eller lignende du skal fokusere på.

Inspiration til nye emner og forbedringe af gamle

Google Analytics (GA) kan en forfærdelig masse ting og derfor er det efter min mening også vigtigt, at forsøge at fokusere på nogle få vigtige ting i stedet for at lade sig drukne i data (det bør vi lade eksperterne om, mens vi andre tjener pengene) :)

Inspiration til nye emner

Inspiration til nye emnerEn anden vigtig ting jeg vil anbefale at du bruger GA til er, at finde nye emner som dine læsere vil få gavn af.

Lad os tage et tænkt eksempel:

Du har skrevet en artikel omkring ”hvordan man maler et badeværelse” og kan i din GA se, at den pågældende artikel bliver fundet i søgemaskinerne for keywordet ”hvordan renser man maling af pensler”.

At artiklen bliver fundet for det søgeord kan skyldes, at du et eller andet sted i artiklen har nævnt noget omkring hvordan du renser penslerne efter du har malet.

Nu har du to valgmuligheder:

  1. Du skriver en ny artikel
  2. Du forbedrer den eksisterende artikel

Skrive en ny artikel

Inden du tænker ”jeg skriver da bare en ny artikel”, så husk at gå tilbage til den basale vurdering af indtægtspotentialet. Det er dumt at bruge tid på at skrive en ny artikel om noget som kun få søger på eller som der ikke er nogen penge i at skrive om.

Husk dog, at din nye artikel kunne gå efter søgeordet ”rense pensler” i stedet for ”hvordan renser man maling af pensler”. Førstnævnte vil alt andet lige have flere besøgende pr. måned.

Forbedringer af gamle indlæg

Kommer du frem til konklusionen, at det ikke kan betale sig, at skrive en helt ny artikel omkring rensning af pensler, så kan du i stedet optimere din gamle artikel.

GA har vist dig, at nogle af dine læsere er interesserede i at vide mere om netop denne ting og det kan derfor være en god ide, at justere din gamle artikel så der måske er et helt afsnit om netop dette emne.

I det tilfælde bør du vælge at lade nogle forskellige variationer af søgeordet indgå (rens pensel, fjern maling af pensel, vaske pensler osv.), således at du kan fange eventuel ekstra trafik og afsløre nye og potentielt indbringende søgeord.

Sørg for at teste hele tiden

Det sidste tip jeg vil give dig handler om hvor vigtigt det er at teste hele tiden. Tidligere indlæg på bloggen har kigget på test af Adsense og test af affiliate og begge viste at man kunne hente en betydelig ekstra indtægt ved at teste forskellige ting på sin hjemmeside.

Når det er sagt, så skal jeg også erkende, at jeg ikke selv er godt nok til at teste. Fra tid til anden er det noget jeg får gjort, men hvis det skulle være optimalt, så ville jeg konstant have minimum én test kørende på hver hjemmeside jeg ejer.

Heldigvis ved jeg, at selv de garvede Analytics og test eksperter heller ikke altid er helt gode nok til at få testet selv :)

Hvornår skal du bruge disse tips?

At kigge på data i GA og begynde at teste vil ikke give nogen mening før der er kommet gang i din nye hjemmeside. Hvornår du skal starte vil afhænge helt af hvor produktiv du har været og hvor god du har været til at vælge de rigtige emner, søgeord og konkurrencen på markedet.

Som en tommelfingerregel vil jeg dog mene, at du minimum skal have brug 2 måneder på at arbejde med din hjemmeside (skrive gode lange artikler og markedsført dem).

Har du kun 10, 20 eller 40 besøgende på siden om dagen, så vil der ikke være nok godt og brugbart data til at dine tests vil blive valide (spørg eksperterne hvis du vil vide hvordan den slags regnes ud) :)

Er du i tvivl eller har du kommentarer?

Hvis noget af ovenstående er volapyk eller du har en holdning/mening til noget af det, så lad mig gerne høre det i kommentarerne herunder.

Som altid vil jeg forsøge at give den bedst mulige forklaring jeg har, så alle kan komme i gang med at tjene nogle flere penge via deres hjemmeside.

Post from: The Ant Philosophy

Tips til den avancerede begynders nye hjemmeside

Author: "Mikael" Tags: "Ekstra Penge - Case 2011, Bedre indtjeni..."
Comments Send by mail Print  Save  Delicious 
Date: Friday, 24 Jun 2011 09:49

Hvis du arbejder med søgemaskine optimering eller på anden måde holder øje med hvordan din(e) hjemmeside(r) placerer sig i søgemaskinerne, så ved du sikker også, at Google over de senere år, er begyndt at levere mere ”personlige” resultater.

Lad mig give dig et eksempel:

Jeg vil gerne have at denne blog placerer sig højt på søgeordet ”Internet markedsføring”. Foretager jeg selv denne søgning, så ser resultatet sådan ud:

Placering som nummer 4

Som du kan se vil jeg tro, at jeg ligger placeret som nummer 4 og derfor burde jeg kunne forvente at få nogle besøgende via dette søgeord.

Kigger jeg i min Google Analytics, så er det ikke tilfældet og det ville naturligvis kunne undre mig.

Grunden er dog ganske enkelt, at Google ved at det er en side jeg ofte besøger og derfor lader de mig se den på en højere placering end ellers.

Den nemme løsning kommer her

Tidligere har man skulle rode med søge URL’en for at se det resultat som alle andre ser, men den tid er slut nu. SEO’eren Søren Riisager har nu på sin blog gjort det meget lettere for os alle.

Via hans lille tool ”unGoogle”, kan du nu indtaste dine søgeord og se hvordan du reelt ligger placeret på dine forskellige søgeord.

Vælger jeg at taste ”Internet markedsføring” ind i Sørens tool, så kan du se, at jeg nu ligger nummer 11 og ikke som først antaget nummer 4. Det vil sige, at der altså er en god forklaring på de manglende besøgende og jeg kan se, at jeg skal lave noget mere linkbuilding hvis jeg vil opnå en bedre placering.

Placering som nummer 11

Så hvis du tror at du ligger godt placeret på nogle søgeord, men synes at trafikken halter, så har du altså her forklaringen.

Skynd dig over og prøv Sørens tool af og husk at give den +1, Like og de andre stemmer der er mulige

ungoogle

I øvrigt kan jeg lige nævne, at Søren i starten af næste uge vil lancere et tilsvarende tool der kan gøre det samme for Google.com. Det nuværende tool er udelukkende til brug på Google.dk.

Hvad synes du? Er det et tool du kan bruge, er der noget der mangler eller kunne gøres bedre? Skriv en kommentar herunder.

/Mikael

Post from: The Ant Philosophy

Anonyme søgninger i Google – Made simple

Author: "Mikael" Tags: "SEO, anonym google, rigtige google place..."
Comments Send by mail Print  Save  Delicious 
Next page
» You can also retrieve older items : Read
» © All content and copyrights belong to their respective authors.«
» © FeedShow - Online RSS Feeds Reader